Sagen handlede om, hvorvidt grundværdien af en projektejendom i vurderingsårene 2014, 2016, 2018 og 2019 skulle fastsættes på et andet grundlag end den købesum, som sagsøgeren selv havde betalt for ejendommen i 2016.

Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at skønnet var åbenbart urimeligt og baseret på et urigtigt grundlag, eftersom det senere viste sig, at ejendommen ikke kunne projektudvikles, som det var forudsat af sagsøgeren på handelstidspunktet.

Retten fandt, at sagsøgeren ved erhvervelsen og i fortsat vurderingsårene var i dialog med kommunen om udvikling af ejendommen, og at grundværdien med denne udviklingsforudsætning understøttes af Vurderingsankenævnets salgsudsøgning og det i sagen afholdte syn og skøn. Den omstændighed, at udviklingsplanerne nu afventer en afklaring af et andet projekt, der kan have indflydelse på en kommende lokalplan for området, kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Styresignalet indeholder fire elementer:

Styresignalet beskriver for det første en praksisændring og muligheden for genoptagelse vedrørende modregning af kvadratmeterafgift i godtgørelse af energiafgift i overensstemmelse med to afgørelser fra Landsskatteretten om, at der ikke skal modregnes/betales kvadratmeterafgift, der overstiger godtgørelsen af forbruget på måleren - offentliggjorte som SKM2020.327.LSR og SKM2024.163.LSR.

For det andet præciserer styresignalet, at det er en betingelse for at anvende kvadratmeterafgift for rum, at der benyttes samme varmeforsyningsnet til både rumvarme i rummene og proces, eller at der benyttes samme kulde-net til både komfortkøling i rummene og proces.

For det tredje præciserer styresignalet, at det ikke er en betingelse for at få ændret godtgørelsen af energiafgift tre år tilbage på baggrund af visse efterfølgende målinger (måling med tilbagevirkende kraft), at virksomheden har benyttet energiafgiftslovenes standardsatser for rumvarmeforbrug.

Endelig beskriver styresignalet en praksisændring og muligheden for genoptagelse vedrørende, at opgørelsen af afgiftspligtig overskudsvarme i form af varm luft svarende til to gange energiforbruget i de anlæg (ventilatorer), der transporterer luften, kan foretages ved, at ventilatorernes maksimale driftstid ganges med ventilatorernes effekt, hvorpå der ganges med 2 (to gange ventilatorernes maksimale elforbrug), i overensstemmelse med en afgørelse fra Landsskatteretten - offentliggjort som SKM2024.163.LSR.

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for hjorte for indkomståret 2025.

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2026.

Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte grundværdiansættelserne for sagsøgerens ejendom for årene 2014, 2016, 2018 og 2019.

Retten bemærkede indledningsvist, at vurderingsmyndighederne med rette havde ansat grundværdierne ved hjælp af etagearealprincippet, uanset at grundværdiområdet var overbebygget.

Retten bemærkede videre, at vurderingsankenævnet i modsætning til Vurderingsstyrelsen fandt, at sagsøgerens ejendom adskilte sig væsentligt fra den referenceejendom, som var inddraget i skønnet. Retten fandt på den baggrund, at sagsøgeren burde have haft lejlighed til at udtale sig angående de faktiske forhold, der havde indgået i vurderingsankenævnets ændrede vurdering af etagearealprisen på sagsøgerens ejendom i forhold til den anvendte referenceejendom. Retten fandt videre, at det ikke kunne udelukkes, at yderligere oplysninger fra sagsøgeren, eksempelvis angående spørgsmålet om byggemodning, kunne have haft betydning for vurderingsankenævnets afgørelse, jf. forvaltningslovens § 19.

Da det ifølge retten samtidig ikke fremgik af vurderingsankenævnets afgørelse, hvordan nedsættelsen af bebyggelsesprocenten fra 120 til 48 var indgået ved anvendelsen af etagearealprincippet i forbindelse med skønsudøvelsen, fandt retten, at sagsøgeren havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af grundværdierne hvilede på et mangelfuldt grundlag, og at dette var egnet til at påvirke værdiansættelsen.

Sagen blev på denne baggrund hjemvist til Vurderingsstyrelsen i overensstemmelse med Skatteministeriets subsidiære påstand.

For landsretten angik sagen, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 var opfyldt, jf. dagældende skatteforvaltningslov § 33, stk. 3, jf. stk. 1.

Vurderingsmyndigheden havde af egen drift ekstraordinært genoptaget ejendomsvurderingen og ansat en omberegnet grundværdi. Begrundelsen herfor var, at vurderingen efter Vurderingsstyrelsens opfattelse var foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af manglende registrering af en lokalplan.

Retten fandt, at lokalplanen, som var bekendtgjort og tinglyst forud for vurderingsterminen, ikke indgik i vurderingsmyndighedens grundlag ved vurderingen pr. 1. oktober 2006 som følge af fejlagtig eller manglende registrering af planforholdene hos vurderingsmyndigheden. Vurderingen var således foretaget på et fejlagtigt grundlag, og da genoptagelsen medførte en ændring af grundværdien på over 20 %, var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse opfyldt.

Landsretten tiltrådte byrettens resultat og stadfæstede byrettens dom (SKM2025.2.BR).

Sagen angik om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger var opfyldt, herunder hvorvidt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, var overholdt. Det var ubestridt i sagen, at genoptagelsesanmodningen vedrørte vurderinger, der var ansat på et fejlagtigt grundlag, idet en tinglyst romertalsdeklaration (servitut) på ejendommen, som havde betydning for bebyggelsesprocenten, ikke indgik i vurderingen.

Retten fandt, at da den korrekte bebyggelsesprocent fremgik af den tinglyste servitut, som ejendomsejeren var bekendt med siden erhvervelsen af ejendommen, ligesom ejendomsejeren siden erhvervelsen, dvs. 1996, årligt havde modtaget vurderingsmeddelelser hvor en anden bebyggelsesprocent var anført, var genoptagelsesanmodningen fremsendt i december 2016 udelukkende støttet på forhold, som ejendomsejeren hele tiden havde muligheden for at gøre sig bekendt med. Kendskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, på 6 måneder skulle derfor under de omstændigheder regnes fra det tidspunkt, hvor den fejlagtige registrering første gang fremgik af vurderingsmeddelelsen. Fristen var derfor overskredet.

Spørger havde tidligere fået et bindende svar offentliggjort som SKM2020.312.SR, hvor det blev bekræftet, at spørgers aktiviteter på land i Danmark var af hjælpende og forberedende karakter i forbindelse med spørgers offshore-aktiviteter på en installation, hvor der ikke forelå et fast driftssted. Skatterådet lagde vægt på, at der kun var tale om indkvartering af udenlandske medarbejdere i Danmark, som udførte mindre opgaver i begrænset omfang fra Danmark.

I den nye anmodning ønskede spørger at udvide aktiviteterne på land i Danmark. Udvidelsen vedrørte primært situationer, hvor offshore-teknikere i perioder med dårligt vejr opholdt sig på land, og hvor planlægningen af deres arbejde blev varetaget af en Offshore Site Planner. Denne planlægning skete i overensstemmelse med detaljerede interne retningslinjer og procedurer udarbejdet af det udenlandske hovedkontor.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at spørger (fortsat) ikke fik fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, da de aktiviteter, som spørger udførte på land i Danmark, stadig var af hjælpende og forberedende karakter.

Styresignalet beskriver en ændring af praksis om kursfastsættelse af den overtagne skatteforpligtelse ved overdragelse med succession efter kildeskattelovens § 33 C, aktieavancebeskatningslovens §§ 34 - 35 A, samt ved udlodning med succession fra et dødsbo.

Baggrunden for ændringen af praksis er SKM2024.344.HR om fastsættelse af kursværdien af den overtagne skatteforpligtelse ved overdragelse med succession. I sagen tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle, og Højesteret gav derfor skatteyderne medhold i, at den latente skat skulle fastsættes til kurs 80 ved opgørelsen af nedslag efter kildeskattelovens § 33 C. Parternes kursfastsættelse indebar, at successionsfordelen, ved at beskatningen blev udskudt, blev fordelt ligeligt mellem overdrager og erhverver.

Efter den nye praksis er kursfastsættelsen af den overtagne skatteforpligtelse delt i to, dels et element i form af selve nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtelse og dels et element i form af en eventuel deling af successionsfordelen mellem parterne.

Styresignal beskriver alene den nye praksis om deling af successionsfordelen og ikke praksis for opgørelse af nutidsværdien af skatteforpligtelsen.

Efter den nye praksis vil der foreligge en gave, hvis den aftalte deling af successionsfordelen, ikke kan anses for at være indgået på markedsvilkår.

Hvorvidt det vil være markedsmæssigt at dele successionsfordelen, vil bero på parternes konkrete forhandlingsstyrke.

En uafhængig erhverver vil givet i visse situationer kunne kræve en del af successionsfordelen, som opnås ved udskydelse af beskatningen. Erhverver og overdrager kan eksempelvis have en forhandlingsstyrke, der tilsiger, at en ligedeling af successionsfordelen kan være markedsmæssig. Dette gælder dog ikke alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes.

Landsskatteretten har efterfølgende i SKM2025.278.LSR, SKM2025.279.LSR og SKM2025.317.LSR taget stilling til spørgsmålet om deling af successionsfordelen ved overdragelse af aktier ved hel eller delvis gave. Efter en vurdering af parternes forhandlingsstyrke fandt Landsskatteretten i alle tre sager, at successionsfordelen fuldt ud skulle tilfalde overdrager/gavegiver.

På baggrund af Landsskatterettens afgørelser, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ved bedømmelsen af parternes indbyrdes forhandlingsstyrke skal tages hensyn til såvel parternes risiko ved overdragelsen som parternes indflydelse på aftalens udformning.

Ved udlodning fra et dødsbo vil der tilsvarende skulle tages hensyn til om arvingen påtager sig en risiko i forbindelse med udlodningen af aktivet, og om udlodningen har været genstand for forhandlingen mellem arvingerne.

Hvis det ikke er muligt for parterne at fastsætte en anden værdi i intervallet mellem nutidsværdien af skatteforpligtelsen og kurs 100 ved hjælp af en analyse af forhandlingsstyrken, vil intervallets midtpunkt kunne anses for at være resultatet af parternes forhandling.

Styresignalet beskriver en praksisændring og muligheden for genoptagelse vedrørende skønsmæssig opgørelse af energiforbrug i boliger ift. virksomheders samlede energiforbrug efter statsskatteloven, elafgiftsloven, gasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og momsloven, når der ikke foreligger målinger. Praksisændringen er en følge af fire ensartede afgørelser fra Landsskatteretten, hvor en af afgørelserne er offentliggjort som SKM2025.472.LSR.

Skattestyrelsen havde i sine afgørelser ændret ansættelsen af forbruget af elektricitet til opvarmning af boliger ved brug af varmepumpe, ift. godtgørelse af elafgift og virksomhedernes fradrag for moms af elektricitet. I en af afgørelserne havde Skattestyrelsen også ændret virksomhedens skat.

Skattestyrelsen mente, at virksomhederne ikke havde foretaget korrekte opgørelser af elektricitet forbrugt i henholdsvis bolig og virksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og momslovens § 38, stk. 2. Skattestyrelsen skønnede i den forbindelse andelen af elektricitet forbrugt i boligerne på baggrund af de vejledende mindstesatser, som anvendes ved skatteansættelsen af privatforbrug, når der ikke er foretaget måling.

Landsskatteretten hjemviste Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten fandt, at en varmepumpes dokumenterede COP-værdi (effektfaktor) sammen med et eventuelt energimærke på boligen skulle indgå i skønsudøvelsen. Derudover skulle andet faktum, som kunne give et mere retvisende billede af et eventuelt elforbrug i en bygning, end de vejledende mindstesatser kunne give, ligeledes indgå i skønsudøvelsen.

Det er i styresignalet beskrevet, hvordan praksis for brugen af vejledende mindstesatser ændres for:

• værdiansættelsen af en selvstændigt erhvervsdrivendes private forbrug af energi, jf. statsskatteloven
• opgørelse af elafgift, gasafgift og mineralolieafgift efter energiafgiftslovene for forbrug i bolig, og
• opgørelse af delvis fradrag for energi efter momslovens § 38, stk. 2.

Styresignalet, herunder adgangen til genoptagelse, vedrører for skat og moms opgørelse af den private andel af virksomheders forbrug af elektricitet, gas eller mineralolie, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og momslovens § 38, stk. 2.

Styresignalet, herunder adgangen til genoptagelse, vedrører for energiafgifterne opgørelse af andelen af energi forbrugt i bolig anvendt af virksomhedens ejer eller i udlejet bolig, efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, gasafgiftslovens § 10, stk. 1 og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1.

Skattestyrelsen oplyser endvidere i styresignalet, at praksis, hvorefter fradragsretten for elektricitet anvendt til både momspligtige og momsfri aktiviteter skal opgøres på baggrund af en omsætningsfordeling efter reglen i momslovens § 38, stk. 1, ikke er ændret.

For så vidt angår praksis for opgørelse af virksomheders forbrug af ledningsført vand og opgørelse af vandforbrug i henholdsvis bolig og virksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, vandafgiftslovens § 9, stk. 1, og momslovens § 38, stk. 2, gælder det samme om ændring af praksis og genoptagelse som for elektricitet.

Spørger ønskede bekræftet, at kommercielle flyvninger for militæret og politiet med soldater, politi og deporterede passagerer, ikke var omfattet af passagerafgift på flyrejser. Skatterådet fandt, at kommercielle flyvninger for militæret og politiet, var omfattet af afgiftspligten efter lov om passagerafgift af flyrejser § 2, når der var tale om et luftfartøj, der var godkendt til mere end ti passagersæder, eller som havde største tilladte startvægt på mere end 5.700 kg.

Spørger påtænkte at lave en virksomhedsomdannelse, hvorved en udlejningsejendom blev ejet af et anpartsselskab. Efter omdannelsen ville Spørger overdrage anparterne i selskabet med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Det ønskedes først bekræftet, at ejendommen opfyldte betingelserne for at være en aktiv udlejningsvirksomhed efter betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og herefter om anparterne kan overdrages med 10 pct. i gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 a.

Skatterådet bekræftede, at der ville være tale om en udlejningsejendom, der opfyldte aktivitetskriteriet vedr. udlejning af fast ejendom i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at anparterne kunne overdrages med 10 pct. i gaveafgift, da der gælder et 1 års ejertidskrav med aktiv udlejning i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7. Selskabet havde efter omdannelsen ikke ejet ejendommen i 1 år og derfor indgik udlejningskravet fra før virksomhedsomdannelsen i denne bedømmelse. Spørger opfyldte ikke kravet om aktiv deltagelse i udlejningsvirksomheden med en månedlig gennemsnitlig arbejdsindsats på 50 timer.

En hovedaktionær, der sammen med sin søn ejede et selskab, påtænkte at lade selskabet erhverve den ejendom sønnen boede i. Når dette var sket, ville hovedaktionæren overdrage sin andel af selskabet med succession til sønnen efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Det ønskedes bekræftet, at ejendommen selskabet erhvervede var en udlejningsejendom omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, når den blev udlejet til sønnen.

Skatterådet bekræftede, at der var tale om en aktiv udlejningsejendom, når den blev udlejet til sønnen, og den var derfor omfattet af betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at det ikke ville udløse skattemæssige konsekvenser for spørger eller H1, hvis H1 ydede gaver til den påtænkte fond, herunder bl.a. i forbindelse med stiftelse af fonden.

Spørgsmål 1 indeholdt flere spørgsmål. Den påtænkte fonds formål måtte anses for almennyttigt/almenvelgørende, idet den havde til formål at yde almennyttig og almenvelgørende støtte til mennesker, der beskæftigede sig med musik og scenekunst, herunder men ikke begrænset til uddannelsesmæssige, eksperimenterende, innovative og kunstneriske aktiviteter og initiativer.

Fondens formål skulle være rettet mod mennesker, der uddannede sig til eller arbejdede med musik og scenekunst . Fondens formål kunne eksempelvis udøves gennem 

(i) uddeling af legater eller ved støtte til køb eller opførelse og/eller forbedring af fast ejendom, der kan anvendes som øvelokaler m.v.

(ii) Opførelse, køb, forbedring eller leje af et eller flere kulturhuse placeret i en eller flere større byer med scene og andre faciliteter rettet mod musik- og scenekunst. En sådan støtte kan også omfatte indretning af et sådant kulturhus, så der sikres rimelige faciliteter til at understøtte uddannelse og aktiviteter som anført under pkt. (i).

(iii) Opførelse, køb, forbedring eller leje af en eller flere yderligere ejendomme (der gerne må være beliggende udenfor de større byer), der kan tjene som "bootcamp" (en træningslejr/skoling) for mennesker, der uddanner sig til eller arbejder med musik og scenekunst som anført ovenfor i pkt. (i). Tanken med bootcampen er, at aktiviteterne på bootcampen skal indgå som et led i de pågældende menneskers uddannelse og træning.

(iv) Økonomisk støtte til uddannelse og arbejde, der direkte og/eller indirekte på kortere eller længere sigt kan medvirke til varetagelsen af og støtte til kulturformål indenfor musik og scenekunst, fortrinsvist med fysisk tilknytning til de i pkt. (ii) anførte kulturhuse eller den i pkt. (iii) anførte bootcamp. Ved besvarelsen blev forudsat, at etablerede kunstnere kun blev involveret i kulturelle, uddannelsesmæssige, innovative aktiviteter m.v. i det omfang det var nødvendigt for at tilgodese aktiviteterne for ikke-etablerede kunstnere. 

Da den påtænkte fond havde et almennyttigt og almenvelgørende formål, skulle dødsboet, som var hovedaktionær, ikke beskattes, hvis holdingselskabet gav kontante gaver til den påtænkte fond.

Såfremt der blev opnået tilladelse efter ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, i den samtidigt behandlede tilladelsessag, skulle dødsboet ikke beskattes, hvis H1 overdrog aktier i nogle datterselskaber til den påtænkte fond.

Da H1 ejede mere end 10 pct af aktierne i de selskaber, som påtænktes gaveoverdraget til den påtænkte fond, var der tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A., som var skattefri. H1 skulle derfor ikke beskattes, hvis H1 gaveoverdrog de pågældende aktier til den påtænkte fond "Fonden".

Spørgsmålet kunne bekræftes.

I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, at den påtænkte fond med afsæt i de påtænkte vedtægter kunne foretage fradrag for uddelinger og hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. FBL § 4. Da den påtænkte fonds formål kunne anses for almenvelgørende og almennyttigt, ville fonden kunne foretage fradrag for hensættelser til senere uddelinger og fradrag for uddelinger, såfremt den enkelte uddeling rent faktisk var almenvelgørende eller almennyttig. Spørgsmålet kunne derfor besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

I spørgsmål 3 ønskedes det bekræftet, at erhvervelse af fast ejendom som anført i vedtægterne punkt 2.4 udgjorde fradragsberettigede interne uddelinger for den påtænkte fond. Da udgifterne til køb af fast ejendom skulle anvendes til fondens almennyttige formål, måtte et eventuelt køb dels anses for at være i overensstemmelse med den påtænkte fonds formål og dels anses for efter en konkret vurdering at støtte et almennyttigt formål. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Bemærkninger: Samtidigt med dette bindende svar forelagdes en sag om tilladelse i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, for Skatterådet. Tilladelsessagen er offentliggjort som SKM2025.635.SR.

Sagen omhandlede, om der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til et holdingselskabs vederlagsfrie overdragelse af aktier i datterselskaber til en påtænkt nystiftet fond uden at ansøgeren blev udbyttebeskattet.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at overdragelsen skete i ansøgerens ideelle interesse og ikke i ansøgerens personlige eller økonomiske interesse, hvormed Skatterådet kunne give tilladelse til, at holdingselskabets indskud af kapitalandele til den påtænkte nystiftede fond ikke skulle anses for en skattepligtig udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, til ansøgeren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Der blev henset til, at den påtænkte fonds formål måtte anses for almennyttigt/almenvelgørende, idet den havde til formål at yde almennyttig og almenvelgørende støtte til mennesker, der beskæftigede sig med musik og scenekunst, herunder men ikke begrænset til uddannelsesmæssige, eksperimenterende, innovative og kunstneriske aktiviteter og initiativer.

Fondens formål skulle være rettet mod mennesker, der uddannede sig til eller arbejdede med musik og scenekunst. Fondens formål kunne eksempelvis udøves gennem

(i) uddeling af legater eller ved støtte til køb eller opførelse og/eller forbedring af fast ejendom, der kan anvendes som øvelokaler m.v.

ii) Opførelse, køb, forbedring eller leje af et eller flere kulturhuse placeret i en eller flere større byer med scene og andre faciliteter rettet mod musik- og scenekunst. En sådan støtte kan også omfatte indretning af et sådant kulturhus, så der sikres rimelige faciliteter til at understøtte uddannelse og aktiviteter som anført under pkt. (i).

(iii) Opførelse, køb, forbedring eller leje af en eller flere yderligere ejendomme (der gerne må være beliggende udenfor de større byer), der kan tjene som "bootcamp" (en træningslejr/skoling) for mennesker, der uddanner sig til eller arbejder med musik og scenekunst som anført ovenfor i pkt. (i). Tanken med bootcampen er, at aktiviteterne på bootcampen skal indgå som et led i de pågældende menneskers uddannelse og træning.

(iv) Økonomisk støtte til uddannelse og arbejde, der direkte og/eller indirekte på kortere eller længere sigt kan medvirke til varetagelsen af og støtte til kulturformål indenfor musik og scenekunst, fortrinsvist med fysisk tilknytning til de i pkt. (ii) anførte kulturhuse eller den i pkt. (iii) anførte bootcamp.

Ved besvarelsen blev forudsat, at etablerede kunstnere kun blev involveret i kulturelle, uddannelsesmæssige, innovative aktiviteter m.v. i det omfang det var nødvendigt for at tilgodese aktiviteterne for ikke-etablerede kunstnere. 

Der blev endvidere henset til, at det at den tidligere hovedaktionærs enke havde livslang ret til at være medlem af bestyrelsen, ikke gav kapitalejeren i holdingselskabet særlige rettigheder, som var uforeneligt med, at den påtænkte fond skulle have en selvstændig (uafhængig) bestyrelse.

Der blev endvidere bl.a. henset til, at ved fondens opløsning kunne Fondens midler alene anvendes i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, herunder ved overførelse af midlerne til en eller flere nye eller eksisterende fonde med tilsvarende formål.

Bemærkninger: Samtidigt med denne anmodning om tilladelse forelagdes en anmodning om bindende svar. Det bindende svar er offentliggjort som SKM2025.636.SR

Spørger fik fra en kryptoplatform under konkurs udbetalt dividende, som bestod af såvel kontanter som bitcoins. Spørger ønskede bekræftet, at de modtagne bitcoins kunne afstås skattefrit og henviste i den forbindelse til, at de købte bitcoins var erhvervet med den hensigt, at de skulle bruges som betalingsmiddel. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de modtagen bitcoins kunne afstås skattefrit.    

Motorstyrelsen ændrer praksis for tilbagebetaling af eksportgodtgørelsesgebyr i forhold til, hvornår der foreligger "særlige omstændigheder", der kan begrunde tilbagebetaling af gebyret.

Motorstyrelsen ændrer praksis på baggrund af Landsskatterettens afgørelse af den 12. november 2024. Afgørelsen er offentliggjort som SKM2025.15.LSR.

Landsskatteretten fandt, at det ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed, der kan begrunde tilbagebetaling af gebyr, at et selskab tilbagekaldte sin anmodning om eksportgodtgørelse samme dag, som Motorstyrelsen anmodede om dokumentation for ejerskab og udførsel af køretøjet. Det forhold, at Motorstyrelsen på dette tidspunkt endnu ikke havde taget sagsbehandlingsskridt i forhold til værdifastsættelse af køretøjet, kunne heller ikke i kombination hermed udgøre en sådan særlig omstændighed, der kunne begrunde tilbagebetaling af gebyret.

Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at gebyret vedrørte hele eksportgodtgørelsesordningen og ikke kun værdifastsættelse af køretøjet, idet der var forløbet ca. to måneder fra selskabets anmodning om eksportgodtgørelse til tilbagekaldelsen heraf, og at tilbagekaldelsen skete som reaktion på Motorstyrelsens anmodning om dokumentation for ejerskab og udførsel.

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse i den konkrete sag, men Motorstyrelsen har på baggrund af Landsskatterettens afgørelse konstateret, at hidtidig praksis for tilbagebetaling af gebyret ikke i alle tilfælde har været i overensstemmelse med afgørelsen. Det skyldes, at der i nogle sager er sket tilbagebetaling af gebyret, selvom der ikke har været tale om "særlige omstændigheder".

Motorstyrelsen skærper praksis, hvorefter der fremover alene vil kunne ske tilbagebetaling af gebyret, hvis det efter en konkret vurdering vurderes, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en tilbagebetaling.

Styresignalet har virkning fra den [dato].

Styresignalet præciserer, at hævninger i virksomheden i perioden fra indkomstårets begyndelse og frem til stiftelsestidspunktet af selskabet, i en skattefri virksomhedsomdannelse, anses for hævninger, der er foretaget i selskabet. Hævningerne beskattes som udbytte eller løn fra selskabet efter de almindelige regler.

Hævninger i perioden frem til stiftelsen er ikke omfattet af reglerne om beskatning af aktionærlån i ligningslovens § 16 E, jf. SKM2021.666.LSR. Det ændrer dog ikke på, at hævningerne i den periode vil blive beskattet som udbytte eller løn fra selskabet.

Spørger ønskede bekræftet, at spiritusindholdet i tre aromastoffer var fritaget for afgift efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5. Skatterådet kunne bekræfte, at spiritusindholdet i de tre aromastoffer var fritaget for spiritusafgift efter nævnte bestemmelse.

Vejledningen indeholder

1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og til dels den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området