Situationen spidser til hos den tyske bilgigant Volkswagen (VW), der nu trues med den mest omfattende strejke i årtier, medmindre en række besparelser og fabrikslukninger tages af bordet.

Truslen om strejke »i et omfang, som republikken ikke har set i årtier«, kommer fra den magtfulde fagforening IG Metalls chefforhandler, Thorsten Gröger.

Han fortalte onsdag, at Volkswagens ansatte er parate til at give afkald på 1,5 milliarder euro i fremtidige lønstigninger, hvis ledelsen af Europas største bilproducent til gengæld går med til at begrænse bonusser, skære ned på udbytteudbetalingen til aktionærerne, der tæller blandt andet Porsche- og Piech-familierne, og trække planer om at lukke fabrikker i Tyskland tilbage.

I modsat fald vil Volkswagen risikere at blive ramt af en storstrejke med virkning fra 1. december, skriver tyske medier.

VW-ledelsen meldte i september ud, at det store fald i bilsalget vil betyde, at koncernen skal lukke mindst tre fabrikker i Tyskland. Meldingen sendte chokbølger gennem landet, fordi det aldrig nogensinde tidligere har været på tale.

Anslår besparelser til 17 milliarder euro

Volkswagen ses stadig af tyskerne som en kronjuvel i erhvervslivet, så alene tanken om lukninger har været anset som næsten kættersk.

Den mødte da også massiv modstand blandt de ansatte, og fagforeningerne er fortsat med at kræve en lønstigning på syv procent i de igangværende lønforhandlinger. Fagforeningerne anslår de planlagte besparelser til at være på 17 milliarder euro (126,8 milliarder kroner).

Forhandlingerne fortsætter torsdag.

Volkswagen har 120.000 ansatte i Tyskland.

Bilbranchen er ramt af såvel faldende bilsalg som øget pres fra særligt kinesiske bilproducenter, som forsøger at sætte sig på vigtige markedsandele på det europæiske elbilmarked. Det bruger de klassiske bilproducenter store summer på at omstille sig til, samtidig med at de fortsætter produktionen af traditionelle benzin- og dieselbiler.

Volkswagen har i øjeblikket ti fabrikker i Tyskland. Hovedsædet og hovedfabrikken ligger i Wolfsburg, øst for Hannover.

En fabrikslukning i hjemlandet vil være historisk. Det vil være første gang i VW-koncernens 87-årige historie.

Forbindelsen på det ene af de to datasøkabler, som inden for et døgn blev afbrudt, er stadig ikke genetableret, og det vil først ske sidst på måneden.

Søndag og mandag blev først et hoveddatakabel mellem Gotland og Litauen beskadiget. Siden blev et søkabel mellem Finland og Tyskland afbrudt.

I begge tilfælde går mistanken på sabotage, og de nationale myndigheder er i færd med undersøgelser.

Søkablerne er afgørende vigtige for verdens internettrafik. Mere end 97 af al internettrafik løber på et tidspunkt gennem søkablerne, der derfor anses for at være en vital del af den globale internetinfrastruktur, da mange samfund vil være lammet, hvis der ikke er forbindelse til nettet.

Der findes omkring 400 søkabler i havene, hvor de forbinder øer, lande, regioner og kontinenter.

»Det er absolut centralt, at det opklares, hvorfor vi lige nu står med to kabler i Østersøen, som ikke virker,« sagde Sveriges minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlin, mandag.

Ifølge ham har den svenske kystvagt og det svenske forsvar »kunnet konstatere med hjælp fra sine sensorkæder, at der findes fartøjsbevægelser oven for disse pladser, som stemmer overens i tid og rum med afbrydelsens forekomst«.

»Noget mere alvorligt kan være foregået«

Søndag morgen omkring klokken 9 blev det første kabel beskadiget på endnu ukendt vis.

Det 218 kilometer lange kabel mellem Gotland og Litauen anvendes af den svenske telegigant Telia og er det eneste direkte af sin slags mellem Finland og Centraleuropa.

Kablet tæt på gasledninger og undersøiske elkabler.

Datakommunikationen foregår gennem tre parallelle kabler. Det ene af dem blev afbrudt, hvilket derfor reducerede internetkapaciteten med en tredjedel. Forbindelsen blev dog hurtigt genskabt.

Det beskadigede kabel er ifølge litauiske medier ganske gammelt, og der har været flere fejl på det tidligere. Hidtil har der dog ikke været tilfælde af sabotage.

Den administrerende direktør for Telia Lietuva, Andrius Šemeškevicius, siger til litauisk tv LRT TV, at fejlene normalt skyldes, at et skib rammer kablet, når det kaster anker tæt på kysten.

»Her kan vi se, at kablerne krydser hinanden i et område på blot ti kvadratmeter, som de gennemskærer. Eftersom de begge er beskadiget, er det klart, at dette ikke skyldes en tilfældig nedkastning af ankeret fra et skib, men at noget mere alvorligt kan være foregået,« siger Telia-direktøren.

Rigsanklageren i Litauen oplyste tirsdag aften, at man igangsætter en undersøgelse med mistanke om terrorisme i forbindelse med kabelbruddet. Samtidig har den litauiske flåde skærpet overvågningen af litauisk farvand.

Reparationsskib på vej fra Frankrig

Det langt længere C-Lion1-kabel, der løber mellem Sandhamn ved Helsinki i Finland og Rostock i Tyskland og er på 1.172 kilometer, blev klokken 03.03 mandag morgen 18. november beskadiget, oplyser det statsejede, finske dataselskab Cinia, der ejer kablet. Dette kabel krydser kablet mellem Gotland og Litauen.

Skaden skete i svensk farvand, øst for sydspidsen af Öland, omkring 700 kilometer fra Helsinki.

Et særlige reparationsskib bliver sendt fra Calais i Frankrig 21. november, men Cinia forventer først, at kablet vil være repareret og forbindelsen dermed genskabt sidst i november.

Cinia har bedt de finske myndigheder om at sætte en undersøgelse i gang.

Internettets struktur bygger på, at data kan suse rundt gennem tilkoblet udstyr og kabler uden nødvendigvis at vælge den direkte vej fra punkt A til B. Hvis noget går ned et sted i det store internetsystem, vil datapakkerne blive sendt ad omveje, inden de så alligevel når frem.

Det vil så ske med en form for forsinkelse, som – afhængig af nedbruddets omfang – måske end ikke vil blive bemærket. Nedbrud lægger dog ekstra pres på kapaciteten andre steder i det samlede internet, som nu skal behandle langt flere data end normalt.

»Dette har ikke berørt vores kunder. Vi har redundans (parallelkapacitet, red.) i vores netværksforbindelser, altså muligheder for at sende trafikken en anden vej i tilfælde af en forbindelse, der ikke fungerer, som den burde,« forklarer en pressetalsmand fra Telia til Berlingske om effekten af nedbruddet mellem Gotland og Litauen.

Rusland afviste onsdag at have noget at gøre med de to kabelbrud. Pressetalsmand Dmitrij Peskov kalder det absurd og lattervækkende at anklage Rusland og mener, at Rusland beskyldes for alt, uden at der foreligger beviser, skriver det finske nyhedsbureau STT.

Søkabler er i tykkelse som en haveslange. De rummer optisk fiberteknologi af samme slags, som mange kender fra deres fibernetforbindelse til internet derhjemme, og kan sende data med lysets hast. Søkabler går i land og kobles til små stationer, som er tilkoblet de landbaserede internethovedveje gennem kabler i jorden. Landingsstationerne kan stå på strande eller i havne.

En lang række bøger fra et af USAs store forlag vil nu helt lovligt blive brugt til at optræne kunstig intelligens med.

Forlaget HarperCollins har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg indgået aftale med softwaregiganten Microsoft, som får lov til at bruge forlagets bøger, som ikke er fiktion, mod betaling – og hvis forfatterne giver lov til det.

Der har hidtil været stor ballade om netop det tekstmateriale, som der er behov for at fodre kunstig intelligens med for at give den tilstrækkeligt med viden til det arbejde, som den skal udføre.

Hverken HarperCollins, der ejes af medieorganisationen News Corp., eller Microsoft har bekræftet aftalen, men forlaget har meddelt, at der er indgået en aftale med et ikke navngivet teknologiselskab, som vil »tillade begrænset brug af udvalgte nonfiktionstitler i bagkataloget til at optræne modeller med kunstig intelligens for at forbedre kvaliteten og ydelsen«.

Kunstig intelligens læres op ved at blive fodret med alt fra opslag på sociale medier til nyhedsartikler og altså bøger. Udfordringerne er, at meget af dette materiale er underlagt ophavsret, hvilket har medført store protester fra skribenter og forfattere, hvis tekster uden deres tilladelse er blevet brugt.

Der er anlagt utallige retssager mod teknologiselskaber bag kunstig intelligens for ulovlig brug af såvel tekster som illustrationer i optræningen.

17.600 kroner for en børnebog

For teknologiselskaberne drejer det sig om at finde tekster af høj kvalitet, som de kan købe sig adgang til for at gøre den kunstige intelligens klogere, så den kan svare på spørgsmål eller levere viden på særlige områder.

News Corp. indgik i maj 2024 en aftale med selskabet OpenAI, der står bag den populære chatbot ChatGPT, om adgang til indhold fra en lang række medier ejet af News Corp., heriblandt finansmedierne The Wall Street Journal, Barron's og MarketWatch.

OpenAI har også aftaler med blandt andre det tyske Axel Springer-forlag og magasinet TIME, mens Microsoft – som ejer halvdelen af OpenAI – har et samarbejde med nyhedsbureauet Reuters og Axel Springer, der udgiver finansmediet Business Insider samt det politiske medie Politico.

Aftalerne sikrer teknologiselskaberne adgang til nutidige tekster med aktuelle emner og aktuelle personer, som kan tilføre teknologien her og nu-viden.

Forfatteren Daniel Kibblesmith har på det sociale medie Bluesky fortalt, at han er blevet betalt 2.500 dollar (17.600 kroner) for at give en treårig tilladelse til, at en børnebog, som han udgav i 2017 på HarperCollins, kan bruges i oplæringen.

HarperCollins indgik i april en aftale med teknologiselskabet ElevenLabs, som bruger kunstig intelligens til at skabe forskellige stemmer med naturlig tale. Disse skal bruges til at indlæse lydbøger på fremmedsprog, som ikke ellers ville være udgivet som lydbøger.

Eksploderende priser på kakao får Indien til at satse på at komme bedre og bredere ind på markedet for produktionen af chokolade.

Selvom mange egne af Indien har gode vejrforhold til dyrkning af kakaotræer, står Indien i dag kun for en enkelt procent af den globale produktion af kakaobønner.

Det er frem for alt i Elfenbenskysten og Ghana på den afrikanske vestkyst, at kakaoen dyrkes. Herfra kommer mere end halvdelen af verdens samlede kakaoproduktion.

Den indiske regering har imidlertid sat flere initiativer i værk for at øge både kvantiteten og kvaliteten af kakaobønneproduktionen. Blandt andet investeres der i at udvikle hybride kakaoplanter, som er mere produktive end de nuværende varianter, skriver BBC. I gennemsnit leverer et kakaotræ 0,25 kilo kakao om året, men med de hybride kakaoplanter lykkes det i den sydvestlige delstat Kerala at få to et halvt kilo om året pr. træ, mens man i de sydlige Andhra og Telangana formår at høste fire-fem kilo om året fra hvert træ.

Voldsomme prisstigninger

Desuden oplæres kakaodyrkerne i de seneste teknikker inden for dykning og behandling af bønnerne.

»Der er en stor mulighed for indiske dyrkere for at gå ind i kakaodyrkning og drage udnytte fordelene,« lyder det fra de indiske myndigheder.

Kakaoproduktionen er vokset betydeligt. I 2024 vil den runde 110.000 ton, hvilket er 40 procent mere end i 2015. Produktionen er dog fortsat ikke stor nok til at imødekomme efterspørgslen fra lokale chokolade og slikproducenter.

Efterspørgslen vokser årligt med 15 procent, anslår den indiske brancheorganisation for kakaoproducenter.

Prisen på et ton kakaobønner lå 15. november på 57.250 kroner, hvor den ved årsskiftet var på 29.186 kroner. I april i år var den dog helt oppe på 76.797 kroner pr. ton.

De høje priser skyldes frem for alt, at høsten mange steder er blevet ramt af ekstreme vejrforhold – langvarig tørke eller voldsomme regnmængder, som har ødelagt kakaobønnerne.

Brancheorganisationen International Cocoa Organization anslår, at den globale produktion af kakao i år vil falde med 14,2 procent eller 4.332 millioner ton.

Det verdensøkonomiske topmøde, World Economic Forum, slår fast, at chokoladeproducenterne må gå sammen om at forny sig og sikre bæredygtighed »for at imødekomme den globale appetit efter chokolade uden at skade planeten yderligere«.

»Mange chokoladeproducenter forsøger nu at finde alternative ingredienser, som kan efterligne den værdsatte smag af chokolade – og en række iværksættere skruer op for at levere nøgleingredienser til sektoren på en bæredygtig måde,« konstaterer World Economic Forum.

EU udsætter ny bæredygtighedslovgivning

Elfenbenskysten har netop med opbakning fra Den Afrikanske Udviklingsbank sat 500 millioner dollar (3,53 milliarder kroner) af til at skabe større modstandsdygtighed mod klimaændringerne i landbruget og i landets kystzoner, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

EU har udsat en planlagt lovgivning, som forbyder varer indeholdende kakao, kaffe, soja, palmeolie, gummi og træ, der stammer fra skovede arealer. Forbuddet skulle gælde fra 30. december, men efter protester fra blandt andet Indonesien, Brasilien og Malaysia meldte Europa-Kommissionen i oktober, at der vil gå et år, før forbuddet træder i kraft.

Det har medført kritik fra Nestlé, Michelin og 50 andre producenter af chokolade, gummi m.m. I en fælles henvendelse til EU klager de over, at en udsættelse skaber uvished og udsætter investeringer for risici, fordi man allerede arbejder med sine leverandører for at få dem til at overholde de for længst udmeldte krav.

Bart Vandewaetere, som er vicedirektør for bæredygtig udvikling i Nestlé Europe, opfordrer derfor i den britiske finansavis Financial Times politikerne til at fastholde reglerne, som de er meldt ud, uden at ændre på dem.

Usikkerheden har påvirket kakaoprisen, som derfor svinger meget i øjeblikket.

EU lægger op til en bødestraf på op til fire procent af en virksomheds årlige omsætning, hvis man overtræder forbuddet.

Verdens første virkeligt strækbare skærm er blevet virkelighed.

Den sydkoreanske elektronikgigant LGs skærmselskab, LG Display, har udviklet en meget tynd skærm, som man kan vride og trække i, så den bliver op til 50 procent større, end den oprindelig var.

Der er tale om en skærm på 12 tommer (lidt større end en gennemsnitlig tablet), som kan vrides, så den bliver 18 tommer stor. Samtidig kan den levere en opløsning på 100 pixler pr. tomme (ppi) og vise rød, grøn og blå.

100 pixler er efter dagens standard ikke imponerende mange. Til sammenligning har Samsungs toptelefon, Galaxy S25 Ultra, en opløsning på 505 ppi, mens Apples iPhone 16 Pro Max-toptelefon klarer 460 ppi.

LG Display er kendt for at eksperimentere med skærmtyper og har gennem tiderne udviklet mange nyskabelser. De mest succesrige har moderselskabet LG Electronics taget i brug i nye produkter.

I 2022 lykkedes det for første gang at stå med en skærm, som kunne trækkes i, uden at den gik i stykker. Dengang kunne skærmen trækkes 20 procent større end dens fødselsmål.

Ved at gøre brug af nye teknologier – herunder at udnytte egenskaberne i et særligt materiale, der også anvendes i kontaktlinser – har LG Display forbedret skærmens strækbarhed og fleksibilitet.

Foldbare telefoner har vind i sejlene

Afprøvninger har slået fast, at skærmen kan trækkes større flere end 10.000 gange, uden at det går ud over billedkvaliteten, selv når den udsættes for lave eller høje temperaturer eller får nogle stød.

Bøjelige skærme er ikke blot tynde og meget lette. De kan også bruges på overflader, der ikke er jævne. Derfor forventer LG Display, at de har en fremtid inden for modeverdenen og på alle former for elektronik, som man kan tage på. Det kan for eksempel være på brandmandens uniform, hvor skærmen vil kunne levere oplysninger i realtid, hvis den er kobles på en trådløs forbindelse.

Den strækbare skærm, som nu er vist frem, er stadig en prototype, som der arbejdes videre med, men den viser, hvor langt man er nået i udviklingen af skærmteknologi gennem de seneste år.

Særligt de foldbare smartphones, hvor skærmen kan klappes ud og blive dobbelt så stor, har fået vind i sejlene og sælger godt trods den meget høje pris. Kinesiske Huawei har sågar lavet en foldbar smartphoneskærm, der kan folde ud to gange og således blive betydeligt større, end når telefonen er klappet sammen.

LG selv har gennem mange år solgt sit OLED R-fladskærmsfjernsyn. Her kan skærmen rulles sammen og forsvinde ned i sokkelkassen, der samtidig fungerer som højttaler. Der har været mange »wow!«-udbrud, når det er blevet vist frem. Men der skal en velspækket konto til, før man får sådan en fladskærm hjem i stuen.

Hakkede løg i en lang række Quarter Pounder-burgere på McDonald's var årsag til det heftige udbrud af E. colibakterier, der gjorde mere end 100 personer syge og sendte 34 på hospitalet i USA.

Skandalen har sendt aktiekursen ned og ramt fastfoodkædens salg.

Nu kaster fastfoodkæden 700 millioner kroner efter en markedsføringskampagne, der igen skal få forretningen på rette køl.

Det skriver CNN, der er i besiddelse af notat, der er sendt ud til McDonald's' medarbejdere.

Millionbeløbet skal blandt andet sendes til de franchisetagere, hvis økonomi har været hårdt ramt som følge af udbruddet. Samtidig skal et tilbud på ti kyllingenuggets til syv kroner lokke kunderne tilbage i butikken.

Fatalt smitteudbrud 

I oktober måned blev flere amerikanere syge i flere stater, efter at de havde sat tænderne i Quarter Pounder-burger fra McDonald's.

Det fik fastfoodkæden til at fjerne burgeren fra menukortet på i alt 14.000 af kædens restauranter i USA.

USAs center for sygdomskontrol og forebyggelse, CDC, der er landets fødevarestyrelse, meddelte derefter, at de gik i gang med at undersøge et udbrud af smitte med E. colibakterier. Styrelsen kunne for nylig slå fast, at udbruddet kom fra løgene i burgeren. 

Siden udbruddet er antallet af smittede steget og steget i 14 amerikanske delstater, og der er indtil videre rapporteret om flere end 100 syge, mens én er død som følge af smitten.

Det har fået store konsekvenser for fastfoodkæden, der har oplevet en lavere efterspørgsel i kølvandet på udbruddet. Aktiekursen faldt drastisk efter meldingen med 9,4 procent, og siden har den været nedadgående. 

Kære Berlingske-læser

Det er blevet tirsdag eftermiddag og tid til en Business-update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning over en række af dagens historier om økonomi og erhvervsliv.

Mens dagen har budt på to markante jobnyheder og en liste over de 100 allerrigeste danskere, har et advokatfirma også været i søgelyset.

Samtidig er det kommet frem, at alle de blå rejsekort-standere snart er fortid.

God læselyst!

1# – Landbrugets interesseorganisation skiller sig af med direktør

Vi begynder hos den magtfulde interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, der tirsdag pludselig har fået ny direktør.

Den nu tidligere administrerende direktør Merete Juhl bliver skiftet ud med Morten Boje Hviid, der har haft ansvar for politik, bæredygtighed og kommunikation.

Det skriver flere medier, herunder Altinget, på baggrund af en pressemeddelelse.

»Det er et strategisk valg, da vi ønsker en anden profil i front fremover,« udtaler formand Søren Søndergaard i meddelelsen.

Morten Boje Hviid tiltræder jobbet allerede tirsdag, og udskiftningen i toppen sker i kølvandet på en for landbruget vigtig aftale.

Landbrugets interesseorganisation har nemlig været en central spiller i forhandlingerne om den såkaldte grønne trepartsaftale, som Folketinget mandag nåede til enighed om.

2# – Martin Rossen forlader EIFO-bestyrelse forud for nyt S-job

Den tidligere stabschef og mangeårige tætte rådgiver for Mette Frederiksen (S) Martin Engell-Rossen forlod i 2020 rollen som socialdemokratisk embedsmand.

Nu er han imidlertid på vej tilbage, da han skal være kabinetschef for Danmarks tiltrædende EU-kommissær, Dan Jørgensen (S).

Det betyder, at han forlader sin post i den statslige superfond – Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), hvor han siden 2022 har siddet i bestyrelsen. Et job, der giver 260.000 kroner om året.

Det har EIFO meddelt til Altinget, der skriver, at der endnu ikke er sat navn på Rossens afløser.

Efter sit politiske exit skiftede Martin Engell-Rossen til Danfoss i 2020, men havde efter den politiske opsigelse fortsat sin gang i Statsministeriet, hvor han som den første og eneste embedsmand til dato sad i både koordinationsudvalget og økonomiudvalget. Regeringens mest centrale udvalg. 

Det førte til kritik af, at han kunne påvirke regeringens politik til fordel for Danfoss, og han forlod sin stilling en måned før tid. 

I 2023 droppede han stillingen for at blive selvstændig rådgiver, men vender altså nu tilbage som embedsmand. 

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, at 49-årige Martin Engell-Rossen før udnævnelsen som kabinetschef hos Dan Jørgensen har bibeholdt tætte bånd til Socialdemokratiet og blandt andet arbejdet som ekstern rådgiver for partiet.

3# – Samtlige rejsekort-standere skrottes

Der skal findes en efterfølger til de velkendte blå rejsekort-standere, der for nuværende bruges til at tjekke ind og ud i tog, busser og metro.

Fremover skal danskere, der benytter kollektiv trafik, benytte færre og helt andre standere. Det betyder, at samtlige 19.000 standere skal pilles ned, og der skal opsættes nye.

Arvtageren skal findes gennem et udbud, og opsætningen af nye standere kan komme til at koste 250 millioner.

Det skriver Ingeniørens MobilityTech, der har fået aktindsigt i udbudsmaterialet.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: To store kommuner vender ryggen til kriseramte Horten: »Tillid er ikke en knap, man kan slå til eller fra«

Både Aarhus og Aalborg Kommune dropper nu advokatfirmaet Horten, som har været i strid modvind efter udsendelsen af »Den sorte svane« på TV 2. »Vi kan ikke bruge nogen, som ikke har en generelt høj anseelse i samfundet,« siger medlem af økonomiudvalg.

Læs artiklen her.

B: Her er Danmarks ti rigeste – Mærsk-familie taber milliarder

De absolut rigeste danskere sidder tungt på milliardformuerne og bliver rigere år for år. Enkelte har tabt store summer, og en hemmelig jysk milliardær kan snart overhale Mærsk-familien målt på formue. Det viser en nyligt offentliggjort liste over de mest formuende danskere.

Læs artiklen her.

C: Amerikansk rederi med usædvanligt tilbud: Køb billet til fire år ombord og slip for Trump

Krydstogtrederi tilbyder billetter i op til fire år ombord – mad og drikke er med i prisen.

Læs artiklen her.

Tak, fordi du læste med!

De rige bliver rigere.

Det viser en nyligt offentliggjort liste over de 100 mest formuende danskere, som mediet Økonomisk Ugebrev står bag.

Særligt de allerrigeste øger formuen, mens enkelte taber milliarder.

Samlet har de 100 rigeste danskere øget formuen med 102 milliarder. Det er dog i toppen af listen, at formuerne for alvor vokser. De 20 mest velhavende noterer sig nemlig for et vokseværk på 93 af milliarderne.

Nedenfor finder du de ti rigeste danskere – og historien om en mediesky rigmand, der fra et slot i Schweiz har tjent milliarder.

1# – Familien Kirk Kristiansen

Igen i år topper LEGO-familien listen som de absolut mest velhavende danskere. Samtidig lægger familien yderligere afstand til listens nummer to og øger formuen med 51 milliarder.

Samlet vurderes Kirk Kristiansen-familiens formue til at lyde på 368,8 milliarder. 

2# – Familien Holch Povlsen

Som listens næsten evige to'er finder man Bestseller-ejeren Troels Holch Povlsen med en samlet formue på 86 milliarder. Holch Povlsen-formuen er siden sidste år steget med knap tre milliarder.

Det skete til trods for, at omsætningen i Bestseller-koncernen faldt.

For første gang i fire år oplevede Bestseller-milliardæren nemlig tilbagegang i sin modekoncern, der rummer tøjmærker som ONLY, Vero Moda og Jack & Jones. Det viste koncernens seneste regnskab.

Det foreslåede udbytte lød dog på 3,5 milliarder kroner. Det går til den ene aktionær i Bestseller, som er Anders Holch Povlsens holdingselskab, Heartland.

Det til trods udfordres Holch Povlsens plads som nummer to på listen.

3# – Familien Clausen

For Danfoss-familien har siden sidste år sikret sig en formuefremgang på 11 milliarder. Det betyder, at Clausen-familiens formue af Økonomisk Ugebrev vurderes at være 85 milliarder.

Formuen er de seneste år vokset markant. I 2020 lød formuen på 25,9 milliarder.

4# – Familien Louis-Hansen

Coloplast-familien Louis-Hansen forøgede formuen med over 18 milliarder, hvilket betyder, at den nu har rundet 75 milliarder. Ifølge Økonomisk Ugebrev skyldes dette kurstigninger på de børsnoterede virksomheder Ambu og ligeledes Coloplast.

I alt noterer top fire på listen sig for en vækst i deres formuer på 80 milliarder og dermed næsten hele den samlede formuefremgang i år.

5# – Familien efter Lars Kristinus Larsen

Lars Larsens arvinger er de første på listen, der har måttet se familieformuen svinde ind. Jysk-pengetanken er siden sidste år dykket otte milliarder til nu 44 milliarder.

Placeringen som femterigeste familie i Danmark er dog bevaret.

6# – Torben Østergaard Nielsen

Trods jordskredsskandalen og et milliardtab i oliekoncernen vokser Østergaard-familiens formue.

Af Økonomisk Ugebrev vurderes det, at formuen er vokset 1,7 milliarder til 43,6 milliarder. Det sikrer, at Østergaard Nielsen igen i år indtager pladsen som landets sjetterigeste.

Torben Østergaard Nielsen blev landskendt, da Nordic Waste-skandalen rullede, og selskabet blev begæret konkurs.

Af regnskabet fra moderselskabet USTC, som Torben Østergaard Nielsen er stifter, ejer og bestyrelsesformand i, fremgår det, at blandt andet Nordic Waste-konkursen medvirkede til et milliardtab.

Resultatet før skat faldt fra 2,9 milliarder til 252 millioner. I den forbindelse beskrev han selv året som et »annus horibilis«.

Det er i stedet aktiver som ejendomme og en ejerandel i Danmarks største udlejer af luksusbiler, milliardkoncernen Selected Car Group, der har fået formuen til at vokse. Det skriver Watchmedier.

7# – Hanni Merete Toosbuy Kasprzak

Anført af Hanni Merete Toosbuy Kasprzak har ECCO-familien øget formuen med to milliarder siden sidste år. Den vurderes nu at lyde på 24 milliarder.

En fremgang til trods for, at skogiganten i snart tre år har fået voldsom kritik af, at selskabet ikke har trukket sig ud af Rusland efter den russiske invasion af Ukraine.

Dette har dog ikke påvirket det globale skosalg nævneværdigt – ej heller formuen.

8# – Niels Aage Kjær

Mens Niels Aage Kjær sidste år »kun« noterede sig for en tiendeplads, rykker den 79-årige rigmand frem. Han har det seneste år lagt to milliarder ekstra til den private formue, som er steget fra 16 til 18 milliarder.

Niels Aage Kjær står bag industrigiganten AVK, der fremstiller ventiler, og er de seneste år rykket stødt frem på listen over de mest formuende danskere.

9# – Knud Erik Andersen

En af årets virkelige højdespringere er ifølge Økonomisk Ugebrev Knud Erik Andersen, der nu kan lægge seks milliarder til sin formue, så den lu lyder på 17 milliarder.

Sidste år indtog han en 17.-plads, men salget af en større ejerandel i European Energy, der opsætter vindmøller, solanlæg og andre alternative energianlæg, har forøget formuen, lyder det.

10# – Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla og familie

Mærsk-familien har altid ligget i toppen af listen. Den placering ser imidlertid ud til snart at være truet.

Familien har siden sidste år tabt to milliarder af familieformuen, som aktuelt vurderes at være 16,4 milliarder. Næsten lige så stor er formuerne hos de næste tre til fire milliardærer længere nede ad listen.

Sky milliardær på en 12.-plads

For samtidig afslører listen, at den jyske, mediesky milliardær Ib Nymark Hegelund har taget et stort spring på listen over de mest formuende danskere.

Mens den 81-årige rigmand sidste år indtog en 18.-plads, er han nu rykket frem til en 12.-plads med en formue, der vurderes til at lyde på 16 milliarder.

I årenes løb er der kun kommet sparsomme oplysninger frem om den efter sigende aarhusianske civilingeniør, der ifølge Økonomisk Ugebrev i 2010 lagde grundstenen til formuen, da han solgte sin virksomhed Denmark Enzymes. Dengang lød formuen på en milliard.

I dag bor Ib Nymark Hegelund på et slot ved Lugano-søen i Schweiz. Han har aldrig givet interview til nogen medier, og det er heller ikke muligt at opstøve billeder af den danske rigmand.

Selvom det er sparsomt med oplysninger, har flere medier dog beskrevet, at en betydelig mængde Novo Nordisk-aktier er en sandsynlig årsag til formuens vokseværk.

Der er nemlig et næsten identisk sammenfald mellem udviklingen i Hegelunds formue og Novo Nordisks aktiekurs. Det fortæller Morten Langer, der er chefredaktør for Økonomisk Ugebrev.

»Det er jeg slet ikke i tvivl om. For hvis du ser på udviklingen i henholdsvis Novo Nordisk-aktien og i hans formue, så følger de altså slavisk hinanden,« siger han til B.T.

Hele listen over de 100 rigeste danskere kan findes på Økonomisk Ugebrevs hjemmeside.

Skulle nogle have det rigtigt dårligt ved udsigten til at skulle bo i USA i fire år med Donald Trump som præsident, er der nu et meget overraskende alternativ.

Krydstogtrederiet Villa Vie Residences tilbyder nemlig, at man kan »flygte« og gå ombord på et af krydstogtskibene og bo her, mens det sejler verden rundt i de næste år.

Turen med krydstogtskibet Villa Vie Odyssey er planlagt til at gå til 425 havne i 150 lande, og det vil koste mindre end 40.000 dollar (283.000 kroner) om året at få midlertidig bopæl her i en enkeltkahyt.

Det kan man gøre i pakker på et, to, tre eller fire år, skriver The Guardian.

Pakken på et år kaldes »Flugt fra virkeligheden«, den på to år går under navnet »Midtvejsvalg« (et ordspil på, at USA efter halvdelen af de fire år holder supplerende valg, altså i 2026). 

Treårspakken er døbt »Hvor som helst, bare ikke hjemme«, mens pakken på fire år – hvor startprisen er på 256.000 dollar (1,8 millioner kroner), for to personer op til 320.000 dollar (2,26 millioner kroner) – hedder »Spring fremad«. 

Her er man med til 2028, hvor der igen er præsidentvalg, og selvsagt får man mulighed for at brevstemme fra skibet.

Turen går først en måned til Caribien, dernæst fire måneder rundt i Sydamerika (herunder to ture gennem Panamakanalen) og med en afstikker til Antarktis – og al mad og drikkevarer er inkluderet i prisen tillige med trådløs internetadgang, lægebesøg og tøjvask hver anden uge.

Rejsen klar før valgresultatet

Rederiets topchef, Mikael Pettersson, siger, at rejsepakkerne blev sammensat, før man kendte resultatet af det amerikanske præsidentvalg 5. november.

»Selvom kampagnen blev planlagt før valgresultaterne, føler vi, at vi har det perfekte produkt til dem, som siger, at de ville forlade landet, hvis XYZ vinder,« siger han.

Rederidirektøren mener dog, at man uanset politisk standpunkt deler »vores passion for at udforske verden på en meget virkelig måde, der når langt ud over politik«.

Hvor mange amerikanere der rent faktisk står ved deres trusler om at forlade landet som følge af Donald Trumps sejr, står ikke klart. Nyhedsmediet CNBC har dog talt med flere, der rådgiver rigere familier, og her kom der op til valget mange forespørgsler fra rige kunder om, hvordan man flyttede til udlandet.

Villa Vie Odyssey har plads til op mod 600 passagerer. Krydstogtskibet indledte forleden sin anden måned på sin 15 år lange tur rundt i verden.

Det sejlede fra havnen i Belfast i Nordirland, hvor det havde været til reparation i fire måneder, i slutningen af september.

Horten er ikke længere blandt de advokatfirmaer, som Aarhus og Aalborg Kommune fremover vil ringe til, når de har brug for juridisk rådgivning.

Tidligere i dag kom det frem, at Horten var blandt de advokatfirmaer, som havde lagt bud ind på to udbudte rammeaftaler i Aarhus Kommune, men det københavnske advokatfirma er blevet fravalgt.

Det skriver netmediet AdvokatWatch.

Kort tid efter meddelte også Aalborg Kommune, at Horten er lagt på is. 

»Vi kan ikke bruge nogen, som ikke har en generel høj anseelse i samfundet, og det har Horten ikke lige nu,« siger Morten Thiessen, medlem af Økonomiudvalget i Aalborg Kommune, til DR.

I Aarhus – som er landets næststørste kommune – fortæller Jesper Kjeldsen, formand for Økonomiudvalget, at der »helt sikkert« har været nogle grunde til at udelukke Horten. 

»Jeg kender jo ikke bevæggrundene for, at Horten er valgt fra, og det vil jeg ikke spekulere i, men den måde, Horten har ageret på i forbindelse med »Den sorte svane« og efterspillet … Tillid er ikke en knap, man kan slå til eller fra,« siger Jesper Kjeldsen til AdvokatWatch.

Horten kom i offentlighedens søgelys efter TV 2-dokumentaren »Den sorte svane«, hvor en tidligere partner, Nicolai Dyhr, gav indtryk af, at han var parat til at begrave både falske fakturaer og en skattegæld i et konkursbo.

Hans udtalelser fik flere kommuner til at så tvivl om, hvorvidt de fortsat ville benytte Horten, som dog forsikrede kunderne om, at der med fyringen af Nicolai Dyhr var ryddet op.

Horten meddelte i august, at »Nicolai Dyhr handlede på egen hånd«, og at der »ikke er fundet anledning til at kritisere øvrige medarbejdere eller arbejdskulturen i Horten«.

Dyhr var ikke den eneste

For nylig kunne Berlingske og Fagbladet 3F så afsløre, at der var kritisable forhold i konkursboer, som en anden partner i Horten, Line Brokholm, havde haft ansvaret for.

Ifølge flere eksperter burde der i begge tilfælde være startet sager om konkurskarantæne.

»Det ser meget mystisk ud. Det må jeg bare sige,« sagde Troels Lilja, professor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, i den forbindelse.

I kølvandet på sagen blev Line Brokholm først suspenderet og senere fyret. Det samme gjorde tre andre ansatte i Hortens insolvensafdeling, som behandler konkurssager.

Det fik igen stolen til at vakle under Horten.

Både Københavns Kommune, Aalborg Kommune og Albertslund Kommune har for nylig givet udtryk for, at Horten kan være på vippen som leverandør.

Ifølge Jens-Kristian Lütken (V), som er Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester, bekræfter den seneste udvikling hans mistanke om, at der med den nu tidligere partner Nicolai Dyhr ikke var tale om »et enkelt broddent kar«.

»Jo mere jeg hører, jo mere bekymret bliver jeg,« sagde han for nylig til AdvokatWatch.

Horten har ifølge netmediet ikke ønsket at kommentere resultatet af udbudsrunden i Aarhus Kommune, der kan kaste opgaver af sig for mere end 120 millioner kroner.