SKATs juridiske nyheder
Creditlempelse - Spanien - Frankrig - Indien
12/3/2021

Spørgers kunder i Frankrig og Spanien tilbageholdt "Foreign Withholding Tax" i forbindelse med spørgers levering af ydelser til disse.

Spørger skulle betale 22 % i skat efter interne danske regler.

For Spaniens vedkommende blev der tilbageholdt 24 % i skat.

For Frankrigs vedkommende blev der tilbageholdt 33,3 % i skat, men det var muligt at få en vis refusion fra de franske skattemyndigheder.

Skatterådet fandt, at der kunne gives lempelse efter ligningslovens § 33, stk. 1.

Skatterådet fandt således, at spørger kunne få creditlempelse, op til 22 %, for skat betalt i Spanien.

Skatterådet fandt endvidere, at spørger kunne få creditlempelse for den endelige beskatning i Frankrig (33 % fratrukket den omtalte refusion), dog højest 22 %.

Indien ville kræve 10,4 % i skat, hvilket svarede til beskatningsprocenten i intern indisk ret.

Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at indisk skat i relation til lempelse skal anses for betalt med 20 % af honoraret for teknisk bistand - uanset at der opkræves en skat på honorarer for teknisk bistand, der er mindre end 20 %.

Protokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten angiver imidlertid, at lempelsen er maksimeret til den til enhver tid gældende normale interne sats for beskatning af honorarer for teknisk bistand i Indien.

Da den gældende indiske skattesats var 10,4 %, kunne der kun gives lempelse for de 10,4 %, der faktisk blev betalt i skat i Indien.

Skattestyrelsen kunne således ikke bekræfte, at spørger kunne få creditlempelse på op til 22 %, for skat betalt i Indien. Creditlempelsen kunne højest udgøre de 10,4 %, der skulle betales i skat i Indien.

Aktionærlån - Søn - Sælgerfinansiering
12/2/2021

Et selskab havde opført rækkehuse. Selskabet påtænkte at sælge et af rækkehusene til hovedanpartshaverens søn. Selskabet ønskede at tilbyde alle købere sælgerfinansiering af op til xx procent af købesummen. Skatterådet fandt, at hovedpartshaverens søn i skattemæssig henseende måtte anses for nærtstående part til hovedanpartshaveren, samt at lånet ikke kunne anses for et lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition efter undtagelsen herom i ligningslovens § 16 E. Lånet måtte derfor anses for et indirekte lån til hovedanpartshaveren med den følge, at denne skulle beskattes.

Skattemæssigt hjemsted i Schweiz, løn og bonus fra Schweiz og Jersey, feriebolig i Spanien, triangulære forhold
12/1/2021

Spørgeren havde tidligere boet en årrække i Storbritannien, hvor hans ægtefælle stadig boede. Nu boede og arbejdede spørgeren sædvanligvis i Schweiz for et selskab på Jersey, der havde filial i Schweiz. Spørgerens løn og bonus kom dels fra Schweiz, dels fra Jersey. Spørgeren påtænkte at arbejde i forbindelse med ferie i Danmark, hvor han ville anvende sit sommerhus her i landet. Spørgeren påtænkte også at være medstifter af et selskab i Spanien, som i givet fald ville blive stiftet med det formål at købe en grund i Spanien, hvorpå selskabet skulle opføre en feriebolig. Det var tanken, at ferieboligen primært skulle udlejes, men den kunne også anvendes af ejerne af selskabet.

Skatterådet bekræftede, at spørgeren ville blive fuldt skattepligtig i Danmark i forbindelse med sit arbejde her. Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ikke blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i den forbindelse. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at spørgerens løn og bonus ikke blev beskattet i Danmark. Endelig bekræftede Skatterådet, at spørgerens rådighed over en eventuel feriebolig i Spanien, der skulle ejes af et spansk selskab ikke skulle beskattes i Danmark.

Beskatningstidspunkt for bonus og fantomaktier
12/1/2021

Spørger påtænkte at indføre et nyt bonusprogram, Long Term Incentive Plan, LTIP, for medarbejdere i selskabets danske koncernselskab. Medarbejderne fik ret til en bonus i form af en kontantudbetaling og et antal fantomaktier, der senere blev konverteret til et yderligere kontantbeløb. Der var til bonusprogrammet knyttet et økonomisk mål, Target EBITDA 2023, der var nærmere specificeret i LTIP. Bonussen via fantomaktier blev beregnet ud fra selskabets gennemsnitlige aktiekurs og udbytte for 2024.

Skatterådet bekræftede, at retserhvervelses- og beskatningstidspunktet for så vidt angår den kontante bonusdel, var tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024. Det var således Skatterådet opfattelse, at betingelsen Target EBITDA medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt til tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024. Betingelsen Target EBITDA var en suspensiv betingelse om nærmere fastsat økonomiske mål, hvor der var en reel usikkerhed om opfyldelsen. Medarbejderen havde ikke ensidigt kontrol over, hvorvidt betingelsen blev opfyldt.

Medarbejderne skulle herefter medtage den kontante bonus i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori udbetalingen fandt sted. Hvis bonusudbetalingen blev udskudt, skulle indtægten med på indkomstopgørelsen senest 6 måneder efter retserhvervelsen.

For så vidt angår fantomaktierne var det Skatterådets opfattelse, at der var tale om en bonusordning afhængig af selskabets resultater og aktiekursudvikling mv, og at en sådan bonusordning normalt betragtes og behandles som almindelig løn. Skatterådet bekræftede, at retserhvevelses- og beskatningstidspunktet for fantomaktierne, var ved udløbet af holdingperioden, som defineret i LTIP, dvs. i 2025. Der blev herved henset til, at det først på dette tidspunkt var muligt at beregne bonussens størrelse, idet bonussen blev beregnet ved anvendelse af selskabets gennemsnitlige aktiekurs og udbytte for 2024. Der blev videre henset til, at der ikke ville blive udbetalt nogen bonus via fantomaktiedelen, hvis selskabets gennemsnitlige aktiekurs for 2024 var 0 og udbyttet på én aktie var 0.

Medarbejderne skulle herefter medtage bonus fra fantomaktierne i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen fandt sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen havde erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst.

Fastsættelse af indgangsværdi på aktieoptioner erhvervet før spørger blev fuldt skattepligtig ved tilflytning til Danmark
12/1/2021

Spørger havde fået tildelt stock options (køberetter til aktier) i H3 Inc. inden han ved tilflytning blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Skatterådet bekræftede, at der skulle fastsættes indgangsværdi for spørgers tildelte stock options i H3 Inc., der var endeligt retserhvervet, før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark. Indgangsværdien fastsættes til handelsværdien af køberetterne på tilflytningstidspunktet. Indgangsværdien behandles ved et senere salg som en "anskaffelsessum".  Der blev henvist til aktieavancebeskatningslovens § 37, jf. kildeskattelovens § 9, stk. 1.

Skatterådet bekræftede, at spørgers 28.124 stock options i H3 Inc., som var vestet/ optjent før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark, var endeligt retserhvervet før tilflytningstidspunktet, og at der derfor skulle fastsættes indgangsværdi for disse 28.124 stock options i H3 Inc.

Det var Skatterådets opfattelse, at der til spørgers udnyttelse af de omhandlede stock options var knyttet suspensive betingelser, der medførte, at retserhvervelsestidspunktet var udskudt til optjenings-/ vestingtidspunktet. Det var oplyst, at vestingtidspunktet lå inden spørgers tilflytning til Danmark, hvorfor spørger havde retserhvervet de 28.124 stk. stock options inden tilflytningen.

Hybride mismatch - fradrag for driftsomkostninger - check the box - dobbelt medregnet indkomst
12/1/2021

Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle ske beskæring af fradrag for driftsomkostninger efter reglerne om hybride mismatch i SEL § 8 D, stk. 1.

H1 ApS var ejet 100 % af et amerikansk selskab, som behandlede H1 som en transparent enhed efter amerikanske skatteregler ("check-the-box"). Det amerikanske moderselskab betalte et service fee til H1 for services leveret til moderselskabet. Der sås bort fra denne betaling i den amerikanske indkomstopgørelse.

Selvom driftsomkostningerne i H1 blev fratrukket i både den danske og den amerikanske indkomstopgørelse, og indtægten fra service fee ikke blev medregnet i den amerikanske indkomstopgørelse, var der efter Skatterådets opfattelse alligevel tale om fradrag i såkaldt "dobbelt medregnet indkomst". Dette skyldtes, at udgiften til service fee heller ikke var fradragsberettiget i USA, og dermed indgik den del af den samlede værdiskabelse, som det danske selskab havde bidraget til, i beskatningsgrundlaget i USA. Det ville desuden medføre en utilsigtet overbeskatning af selskabet, hvis fradrag for driftsudgifterne blev nægtet i Danmark efter SEL § 8 D.

Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdri-vende for indkomståret 2022
12/1/2021

Skattestyrelsen har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler.

Ekstraordinær genoptagelse - opgørelse af ejendomsavance
12/1/2021

Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til ordinær eller ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2011 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 1, nr. 8.  

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde anmodet om genoptagelse inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren i forbindelse med en udlægsforretning havde anmodet om genoptagelse. Retten fandt det heller ikke bevist, at SKAT havde modtaget en e-mail fra sagsøgeren med anmodning om genoptagelse. 

Retten fandt endvidere ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten lagde vægt på, at det alene beroede på sagsøgerens egne forhold, at SKAT ikke i forbindelse med udarbejdelsen af årsopgørelsen blev orienteret om, at sagsøgeren havde afholdt byggeomkostninger, som han ønskede fradrag for. Retten fandt ikke, at SKAT i forbindelse med skatteansættelsen havde begået sådanne fejl, at der forelå særlige omstændigheder. Retten lagde vægt på, at bygningen først i 2015 blev færdigmeldt. 

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 

Investeringsenhed, skattefri porteføljeaktier, kryptovaluta
11/30/2021

Skatterådet bekræftede, at et cypriotisk selskab skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering, og at selskabet ikke var et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, da selskabets aktivmasse bestod af mindst 40 pct. kryptovaluta, der anses for formuegenstande og ikke værdipapirer mv. Derudover bekræfter Skatterådet, at investeringen i det cypriotiske selskab ikke skulle anses for maskeret udlodning for de danske anpartshavere allerede fordi, der blev investeret i kryptovaluta.

Fradrag - videreoverdragelse af rentegodtgørelse vedrørende moms til køber af en fast ejendom
11/30/2021

Spørger solgte en ejendom til xx mio. kr. Køber mente at der ikke skulle betales moms, og for at Spørger ikke skulle have udgifter i den forbindelse, betalte køber købsprisen og den eventuelle moms til Spørger. Spørger klagede over, at der skulle betales moms og fik ved Landsskatteretten medhold i, at der ikke skulle betales moms. Spørger tilbagebetalte momsen og noget af rentegodtgørelsen til køber. Sagen vedrørte den rentegodtgørelse, som Spørger fik fra Skattestyrelsen, og som Spørger og køber blev enige om skulle videregives til køber. Det var en rente efter rentelovens § 5, som var skattepligtig for Spørger. Spørgsmålet var om Spørger havde fradrag for rentegodtgørelsen, når den blev viderebetalt til køber. Rentegodtgørelsen kunne ikke anses for en renteudgift for Spørger, da den ikke opfyldte rentedefinitionen. Rentegodtgørelsen kunne heller ikke anses for et tab omfattet af kursgevinstloven.

Arbejdsudleje - planteskole
11/29/2021

X Planteskole fik i perioder i 2014 og 2015 udført arbejde af udenlandske kontraktparter. Arbejdet bestod i okulation, podning, tilbinding, voksning og nedklipning af roser og frugttræer. 

Spørgsmålet for Højesteret var, om arbejdet udgjorde en integreret del at planteskolens virksomhed, sådan at der var tale om arbejdsudleje, der skulle beskattes i Danmark, eller om der var tale om entreprise, der ikke skulle beskattes i Danmark. 

Højesteret slog fast, at der ved denne vurdering b.la. skulle lægges vægt på arbejdets karakter og på hvem der bar den væsentligste del af ansvaret og risikoen for det udførte arbejde. 

Højesteret udtalte, at arbejdets karakter og ansvars-og risikoforhold pegede i retning af, at der var tale om arbejdsudleje. Efter en samlet vurdering af omstændighederne ved arbejdets udførelse i øvrigt slog Højesteret fast, at det ikke var godtgjort, at det pågældende arbejde havde været tilstrækkeligt udskilt fra planteskolens virksomhed. Der forelå derfor arbejdsudleje, og X Planteskole skulle betale A-skat og AM-bidrag for de udenlandske arbejdstagers vederlag for arbejdet. 

Landsretten var kommet til et andet resultat. 

Beskatning af indsætninger på bankkonti samt grov uagtsomhed - lån eller skattepligtige indtægter
11/29/2021

Sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på hendes bankkonti i perioden 2010 til 2016, idet sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der bestod et reelt gældsforhold mellem sagsøgeren og hendes kæreste, der var bosiddende i Y4-land. Retten fandt på baggrund af de omstændigheder, der førte til, at indsætningerne var skattepligtige, at sagsøgeren måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomstårene 2010-2013 var opfyldt. 

Tab på renteswapaftale var ikke fradragsberettiget, og EU-retten var ikke tilsidesat
11/29/2021

En landmand påstod, at han havde ret til fradrag for tab på en renteswapaftale efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt., fordi kontrakten havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, og at nægtelse af fradrag var i strid med EU-rettens regel om kapitalens frie bevægelighed.

Henset til, at landmanden indgik to renteswapaftaler, der vendte modsat vej, og til, at der ikke derved skete eller var tilsigtet en reduktion af finansieringsomkostningerne eller sikring af de gældsforpligtelser, der var knyttet til landmandens erhvervsvirksomhed, fandt retten ud fra en konkret vurdering, at det ikke var godtgjort, at den første renteswapaftale afdækkede betalingsforpligtelserne på sagsøgerens lån.

Tværtimod havde indgåelsen af de to modsatrettede renteswapaftaler karakter af spekulation.

På den baggrund fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at tabet på den første renteswapaftale havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed og derfor ikke var fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

Retten fandt endvidere, at afvisningen af fradragsret ikke indebar en forskelsbehandling af danske kroner og andre europæiske valutaer, der kunne udgøre en krænkelse af kapitalens frie bevægelighed i strid med EU-retten.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Kommanditist - frigørelse - hæftelsesbegrænsning - kursgevinst - nystiftelse af gæld - novation
11/26/2021

Landsretten fandt, at en kommanditist havde realiseret en skattepligtig kursgevinst ved kommanditselskabets frigørelse for gæld i fremmed valuta i henhold til låneaftaler med begrænset hæftelse.

Landsretten henviste til, at frigørelsen efter den fremlagte dokumentation i sagen var sket i overensstemmelse med låneaftalerne, og at kommanditisten heller ikke for landsretten havde fremlagt dokumentation for gældsforholdets fortsatte eksistens.

Landsretten fandt videre, at vilkårene for låneaftalerne ikke undergik sådanne ændringer i 2011, at der dermed var tale om stiftelse af ny gæld i kursgevinstlovens forstand med den konsekvens, at skattepligten rettelig vedrørte skatteåret 2011, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Landsretten henviste til, at  korrespondancen og samarbejdet mellem bankerne og kommanditselskabet i 2011 vedrørte alene sædvanlige spørgsmål om afvikling af gælden og tiltrådte derfor, at kursgevinsten var henført til skatteåret 2012.

Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2021.8.BR).

Straf - skattesvig - gaver - pengeoverførsler ikke lån
11/25/2021

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter for indkomstårene 2010-11, hvor hun havde undladt rettidigt at meddele at skatteansættelserne var for lave med i alt 5,6 mio. kr.  T havde ikke selvangivet pengeoverførsler. T havde derved unddraget for 2.843.034 kr. i skat i alt.

T forklarede at de omhandlede pengeoverførsler var lån.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T måtte have indset, at pengeoverførslerne var gaver. Retten lagde vægt på, at det fremlagte gældsbrev med tilhørende allonger - navnlig sammenholdt med det oplyste om relationen mellem T og giveren - indeholder meget usædvanlige og for T særdeles fordelagtige vilkår, herunder, at lånet ikke forrentes, at lånet fra långivers side er uopsigelig, at der ikke skal betales afdrag af lånet, at der først senest 15 år efter lånets optagelse i 2025, hvor giver vil være 101 år, skal indgås aftale om afdrag og endelig at gældsbrevet ikke kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Endvidere hensås til at ud fra Ts økonomiske forhold må det anses for tvivlsomt om T indenfor en rimelig tidshorisont ville kunne have tilbagebetalt det angivelige lån. Lånet stod i åbenbart misforhold til Ts økonomiske forhold. Ts synspunkt om, at de pågældende pengeoverførsler var lån, blev først gjort gældende relativt sent under klagebehandlingen i Landsskatteretten.  T idømtes 1 år og 3 måneders fængsel betinget grundet lang sagsbehandlingstid og en tillægsbøde på 2.825.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen men forhøjede fængselsstraffen til 1½ år betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Konkurslovens § 67 og § 74 - udlæg - insolvens - ond tro
11/25/2021

Landsretten tiltrådte, at betaling af et beløb på 345.000 kr. til SKAT (nu Gældsstyrelsen), som blev foretaget efter selskabet var blevet tilsagt til udlægsforretning, ikke kunne anses for afgørende at have forringet selskabets betalingsevne, og betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 67 var derfor ikke opfyldt. Landsretten udtalte i den forbindelse, at der ved vurderingen af selskabets betalingsevne må bortses fra eventuelle lønkrav fra en af ejerne.

På samme baggrund fandt landsretten desuden ikke, at betalingen til SKAT var utilbørlig, ligesom det ikke var godtgjort, at selskabet ved betalingen var eller blev insolvent, eller at SKAT i givet fald kendte eller burde have kendt til en eventuel insolvens. Landsretten tiltrådte derfor, at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 74 heller ikke var opfyldt. 

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af SKAT. 

Maskeret udbytte og gavebeskatning
11/25/2021

Sagen angik, om sagsøgeren var personligt skattepligtig af betalinger foretaget af et selskab, hvori sagsøgeren var hovedanpartshaver og direktør. Selskabet havde for 2014 fratrukket et tab på udlån på ca. 6 mio. kr., som løbende i 2012-2014 var overført til sagsøgerens kontakt eller personer, denne kontakt havde anvist.  

Retten fandt, at der ikke var holdepunkter for, at der skulle være indgået en låneaftale vedrørende et lån på 6 mio. kr. Der var ikke stillet sikkerhed, betalt renter eller fastlagt aftalevilkår, og karakteren og mønstret for overførslerne bar ikke præg af at udgøre et lån i forretningsmæssigt låneforhold. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de overførte beløb ikke var tilgået sagsøgeren eller anvendt i sagsøgerens personlige interesse. En anden hovedanpartshaver havde derudover været vidende om overførslerne.

Retten tilsluttede sig derfor Landsskatterettens begrundelse og resultat for, at overførslerne skattemæssigt for halvdelen skulle behandles som maskeret udbytte fra selskabet og for den anden halvdel som gave fra den anden hovedanpartshaver, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1 og statsskattelovens § 4, litra c, jf. personskattelovens § 3.

Retten fandt derudover, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.5. Sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, da han havde undladt at oplyse om de betydelige maskerede udbytter og gaver for årene 2012 og 2013. SKAT havde derudover overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2022
11/25/2021

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2022.

Vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2021
11/25/2021

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for hjorte for indkomståret 2021.

Regulering af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2022
11/24/2021

Offentliggørelse af regulerede beløbssatser for beregning af betalingsevne for 2021.