Denne SKM erstatter SKM2018.349.SKTST om retningslinjer for behandling af indsigelser over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser. Der er tale om en justering af retningslinjerne som konsekvens af nedlæggelsen af funktionen som Borger- og retssikkerhedschef med virkning fra april 2026.

Siden udsendelsen af styresignalet SKM2013.714.SKAT om præcisering af praksis for arbejdsudleje inden for transporterhvervet har Østre Landsret i SKM2018.548.ØLR og Skatterådet i SKM2020.76.SR truffet afgørelser, som har givet anledning til fortolkningstvivl. Desuden har Landsskatteretten truffet afgørelsen i SKM2025.708.LSR.

For at sikre ensartethed i forvaltningen samt imødekomme et behov for mere praktisk vejledning til borgerne og virksomhederne, fastlægges praksis ved udsendelse af dette styresignal samt tilsvarende præciseringer i Den juridiske vejledning, C.F.3.1.4.

Det nye styresignal indeholder en række konkrete eksempler vedrørende speditions- og vognmandsvirksomhed.

Spørger havde i forbindelse med skilsmisse fået udlagt kryptovaluta ved bodelingen. Kryptoaktiver bliver i de fleste tilfælde anset for formuegoder omfattet af statsskattelovens § 5.

Spørger gjorde gældende, at Spørger ikke havde erhvervet kryptoaktiverne med spekulationshensigt. Herudover gjordes det gældende, at der ikke var hjemmel til at anse Spørger for at have succederet i en evt. spekulationshensigt hos Spørgers fraskilte ægtefælle.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved salg af de udlagte kryptovaluta var tale om en skattefri formuebevægelse, jf. statsskattelovens § 5. Det var Skatterådets vurdering, at de udlagte kryptovaluta måtte anses for erhvervet ved spekulation, og at fortjenesten ved salg derfor var skattepligtig.

Det var Skatterådets opfattelse, at det ikke var i overensstemmelse med gældende praksis omkring beskatning af kryptoaktiver, hvis ikke Spørgers erhvervelse af kryptoaktiver i forbindelse med udlægningen ved skilsmissen, var blevet omfattet af spekulationshensigten. Dette er også i overensstemmelse med praksis vedrørende gave og arv.

Skatterådet havde ved afgørelsen lagt vægt på, at Højesteret i afgørelse gengivet i TfS 1999, 213 H havde udtalt, at udlæg af boslod, i form af et skatterelevant aktiv, i forbindelse med skilsmisse ikke udgjorde en afståelse, og at modtageren succederer i den tidligere ægtefælles anskaffelsessum og tidspunkt. Om der også kunne ske succession i hensigt skulle afgøres efter en konkret vurdering i forhold til de regler, der gælder for de modtagne aktiver. Kryptoaktiver blev anset for spekulationsaktiver, jf. Højesterets afgørelser i SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR og beskattes som sådan. Dette gjaldt også når kryptoaktiverne modtages ved gave og arv, jf. SKM2023.479.LSR, SKM2024.25.SR og SKM2024.431.SR.

Der gøres opmærksom på, at Danmark ikke har udnyttet beføjelsen i momssystemdirektivets artikel 13, stk. 2. At dette fejlagtigt fremgår af begrundelsen i SKM2010.639.SR, kan ikke føre til et andet resultat, idet medlemsstaterne for at kunne påberåbe sig beføjelsen skal have fastsat en udtrykkelig bestemmelse herom i national ret.  

Under spørgsmål 1 bekræftede Skatterådet, at den tyske investeringsfond ikke skulle anses for begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Det betød, at Fonden ikke pålægges dansk kildeskat af udbytter fra det danske selskab, som Fonden ejede 100 %.

Under spørgsmål 2 bekræftede Skatterådet desuden, at investeringsfonden ikke var skattepligtig til Danmark i forbindelse med betaling eller tilskrivning af renter på kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor låntager var det danske selskab.