Det er under tre år siden, at han forlod direktørstolen i den svenske bilkoncern Volvo.

Nu er den 74-årige Håkon Samuelsson pludselig tilbage igen som ny topchef.

Søndag besluttede Volvo Cars' bestyrelse at sige et øjeblikkeligt farvel til Jim Rowan, som siden 2022 har stået i spidsen for Volvo Cars, og give posten tilbage til Håkan Samuelsson, som passede stolen fra 2012 til 2022.

Der er ifølge bestyrelsen brug for »lederskab med dyb brancheerfaring« og »en bevislig formåen til at kunne fungere i udfordrende miljøer«.

Volvo Cars ejes af den kinesiske bilgigant Geely, som købte selskabet tilbage i 2012, men har bevaret det i Sverige som svensk selskab med udvikling og produktion.

Det er kun kort tid siden, at Jim Rowan, som har været en markant topfigur i Volvo Cars, stod på scenen og præsenterede Volvos nyeste model, ES90. Han har ifølge Svenska Dagbladet været betragtet som manden, der styrede mod fremtiden, hvor det handler om mere og andet end hestekræfter og design, nemlig datakapacitet i bilerne og Volvos evne til at sælge digitale tjenester til kunderne.

Håkon Samuelsson var omvendt set som repræsentant for det gamle Volvo, men modsat Jim Rowan har Samuelsson en lang erfaring fra bilverdenen, hvilket er, hvad Volvos hovedejer, Geelys Li Shufu, ønsker nu.

Håkon Samuelsson tiltræder 1. april og har fået en toårig kontrakt. I mellemtiden skal bestyrelsen så finde en langsigtet afløser. Håkon Samuelsson sad frem til 2024 i bestyrelsen for elbilselskabet Polestar, som er skilt ud fra Volvo, men også har kinesiske ejere.

Volvos aktie har på tre år mistet 70 procent i værdi.

Fire offentlige myndigheder indgår et samarbejde for at sikre, at oplysninger om potentielle lovbrud fra såkaldte finfluencere udveksles hurtigere.

Det skriver Finanstilsynet i en pressemeddelelse.

En finfluencer er en finansiel influencer, som fokuserer på forskellige økonomiske emner.

Ifølge Finanstilsynet har myndighederne set en stigning i lovbrud, i takt med at flere finansielle influencere reklamerer for hurtige gevinster og investeringstips.

Foruden Finanstilsynet er Spillemyndigheden, Forbrugerombudsmanden og Skattestyrelsen med i samarbejdet.

Samarbejdet betyder, at myndighederne bedre kan dele relevant information, når en influencer markedsfører sig i strid med loven eller nærmer sig aktiviteter, der ligner et pyramidespil, lyder det.

- For at beskytte forbrugerne og skærpe indsatsen mod vildledende investeringsråd går Finanstilsynet nu sammen med tre andre myndigheder om at overvåge, advare og reagere hurtigere, når reglerne bliver brudt, siger Karen Dortea Abelskov, vicedirektør i Finanstilsynet, i pressemeddelelsen.

Finanstilsynet overvåger blandt andet investeringstips og vejledning fra finansielle influencere.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler forbrugere at forholde sig kritisk, inden man tager imod et investeringsråd fra en finansiel influencer.

Hvis influenceren ikke har en relevant uddannelse eller en tilladelse fra Finanstilsynet bør forbrugere spørge sig selv, hvorfor vedkommende skulle have rådgivningskompetence, lyder et af rådene.

Spillemyndigheden, der blandt andet fører tilsyn på området for pyramidespil, forventer meget af det nye myndighedssamarbejde.

- Vi kan dele en masse oplysninger med hinanden, og jeg er overbevist om, at Spillemyndighedens arbejde vil blive lettere med det nye, formaliserede samarbejde, siger direktør i Spillemyndigheden Anders Dorph i meddelelsen.

Et pyramidespil er kendetegnet ved, at gevinsten primært hentes ved at tiltrække nye betalende medlemmer til et foretagende. Pyramidespil er ulovligt i Danmark.

/ritzau/

Denne uge kan vi se frem til endnu en bølge af toldafgifter fra amerikansk hånd. 

Donald Trump vil – endnu en gang – forsøge at komme den skæve handelsbalance til livs og indfører blandt andet 25 procent straftold på alle biler, der importeres til USA.

Det kommer til at gøre ondt på alle, lyder advarslen. 

Det tyder på, at end ikke de amerikanske forbrugere slipper for at betale mere. Men det giver præsidenten tilsyneladende ikke meget for. 

Trump »kunne ikke være mere ligeglad« med, at bilpriserne i USA vil stige, sagde han til NBC News lørdag. 

Han fastholder stadig, at hans toldkrig vil være gavnlig på sigt. 

Direkte henvendt til amerikanske bilproducenter sagde Trump således:

»Beskeden er tillykke. Hvis du laver biler i USA, kommer du til at tjene mange penge. Hvis du ikke gør, skal du formentlig komme til USA, fordi hvis du laver biler her, vil der ikke være nogen toldafgift.«

Ifølge The Wall Street Journal skulle Trump på et telefonmøde i begyndelsen af marts have advaret topcheferne i en række amerikanske bilproducenter imod at hæve priserne efter indførslen af toldafgifter. 

Mødet blev istandsat fordi virksomhederne – deriblandt Ford, General Motors og Stellantis – netop var bekymrede for, hvad toldafgifterne ville betyde for dem.

Det afviser Trump dog i NBC News. 

»Nej, det har jeg aldrig sagt. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med, om de hæver priserne, fordi folk vil begynde at købe amerikanske biler.«

Trump gentog mindst tre gange, hvor ligeglad han er. 

Efter interviewet har en repræsentant for præsidenten understreget over for NBC News, at han refererede til priserne på udenlandske biler. 

De nye toldafgifter forventes at blive præsenteret onsdag 2. april – som ifølge Trump vil være en »befrielsesdag« – og træde i kraft i maj. 

»Fra 0 til 1939 på tre sekunder,« står der på et banner ledsaget af et heftigt omdiskuteret billede af Elon Musk, der løfter armen. 

Selv benægtede han, at han heilede, men nazireferencen har hængt ved blandt hans største kritikere siden. 

Og kritikere er der nok af. 

Denne weekend har endnu en bølge af protester mod techmilliardæren og hans virksomhed Tesla fundet sted. Flere end 200 af slagsen bare i USA, men også på den anden side af Atlanten var utilfredsheden til at tage og føle på. 

Det er efterhånden en genganger i nyhedsbilledet, for det er bestemt ikke første gang, at Musk er genstand for protester. 

En Tesla-forhandler i New York blev stormet tidligere på måneden, og bilproducenten lider under dykkende salgstal verden over, mens aktien daler støt. 

Flere Tesla-ejere påklistrer desuden deres biler forskellige punchlines som »Elon Sucks« og »Jeg købte denne, før Elon blev skør«.

At Musk er blevet »skør«, handler blandt andet om hans voksende indflydelse i Trump-administrationen, hvor han er udpeget til at lede effektiviseringsenheden DOGE. 

På sit sociale medie, X, er Musk også blevet tiltagende kritisk over for etablerede medier, og hans tone er mere perfid, hvilket har fået mange brugere til at flygte derfra.

Denne seneste bølge af anti-Musk protester er særdeles organiserede, og allerede fredag lød det, at flere end 200 ville finde sted alene i USA. 

»Ingen har stemt for dette, og ingen har stemt på Elon. Han er en ikkevalgt supermilliardær, og han er en thug (slang for en kriminel, voldelig og aggressiv person, red.),« siger en af organisatorerne i New York.

Men det er ikke kun i Teslas hjemland, at protesterne er foregået.

Også i Paris og London er der hen over weekenden blevet vist folkelig utilfredshed med Elon Musk.

Med visheden om, at der hverken i USA eller Europa foreligger et valg, som kan fratage Musk hans enorme indflydelse, håber demonstranterne tilsyneladende at ramme Elon Musk der, hvor det gør rigtig ondt. 

»Vi er ret hjælpeløse herovre. Det eneste, vi kan gøre, er at forsøge at påvirke Teslas aktiekurser og salgstal (...) Hvis han ikke kan sælge biler, er han færdig,« siger en 77-årig mand til The Guardian.

Det første forsøg på at sende en raket op fra Europa og få den i kredsløb om Jorden mislykkedes i weekenden.

Raketten fra den tyske iværksættervirksomhed Isar Aerospace steg til vejrs fra de isbeklædte omgivelser på den nordnorske ø Andøya, nær toppen af Sverige og Finland, klokken 12.30 søndag. Den nåede dog kun at være i luften i et halvt minuts tid, før dens færd blev afbrudt og med det det seneste forsøg på at gøre Europa mindre afhængig af USA, når det kommer til opsendelser af private satellitter.

Det begyndte at ryge fra siderne af Spectrum-raketten, som herefter eksploderede og styrtede ned i nærheden af den nordnorske rumstation. Den opnåede dermed ikke at blive den første raket, der kunne gå i kredsløb efter at være blevet sendt op fra Europa.

Løftemodulet faldt i havet på kontrolleret vis.

Alligevel var der tilfredshed hos Isar.

»Vores første testflyvning imødekom alle vores forventninger. Vi fik et rent liftoff, 30 sekunders flyvning og nåede sågar at afprøve vores afbrydelsessystem,« sagde Isars topchef, Daniel Metzler, bagefter.

Ifølge den tyske økonomiminister, Robert Habeck, markerede opsendelsen »en milepæl for vores konkurrenceduelighed i rumfarten«.

Også fra generaldirektøren for det europæiske rumagentur ESA, Josef Aschbacher, var der ros.

»Opsendelse af raketter er svært. Giv aldrig op, ryk fremad med endnu mere energi!« lød hans opfordring.

Større europæisk satsning på rummet

Spectrum-raketten skulle allerede have været sendt til vejrs 24. marts, men det blev udsat på grund af vind.

Raketten kan medbringe en last på omkring 1.000 kilo og er designet til at bringe små og mellemstore satellitter op i kredsløb. Der var dog ingen satellitter med ombord på testflyvningen, som skete for at kunne indsamle data.

Affyringsrampen på Andøya egner sig ifølge Isar fint til de fleste såkaldte observationssatellitter, der kan bruges til enten kortlægning, miljømålinger eller spionage, og som hænger tættere på Jorden.

Isar, der har hovedsæde i München i Sydtyskland, er stiftet i 2018 og har siden rejst 400 millioner euro (2,98 milliarder kroner) i investeringer.

Mange europæiske virksomheder, heriblandt i også Sverige, Frankrig og Storbritannien, arbejder også på at få en bid af det voksende marked for kommercielle opsendelser i rummet.

Europæiske lande har længe været afhængige af russiske rumanlæg, når der skulle sendes raketter til vejrs, men den trafik blev afbrudt, da Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine.

I september 2024 opfordrede den respekterede økonom og tidligere italienske premierminister Mario Draghi i en stor analyse af EUs store udfordringer til Europa-Kommissionen til, at Europa netop satser på rumfart og gør sig uafhængig.

Isar har kontrakt med det norske rumagentur om at bringe to havovervågningssatellitter i kredsløb i 2028.

Usikkerheden i USA og den amerikanske handelskrig har tilsyneladende sat gang i en bølge, hvor investorerne tror på, at Europa kan gøres stort igen.

Europa er i fuld gang med at gøre sig mindre afhængig af USA, og det er ikke kun store investeringer i mere forsvar, som har tiltrukket sig interesse og penge.

»Det er ud til, at MEGA-handler nu hurtigt erstatter MAGA-handler, som har mistet deres tiltrækningskraft,« siger Mark Dowding fra Royal Bank of Canadas investeringsdivision uden for Nordamerika, til nyhedsbureauet Reuters.

MEGA betyder »Make Europe Great Again« og spiller på Donald Trumps slogan, »Make America Great Again« (MAGA).

EUs og Tysklands udmeldinger om at ville skrue markant op for forsvaret har betydet, at aktiekurserne i europæiske luftfarts- og forsvarsaktier er steget med 33 procent i år, og at værdisætningen af virksomhederne i disse brancher overgår amerikanske konkurrenter, så de nu ligger på højde med luksusvaremærker og teknologiselskaber.

Den tyske forsvarsproducent Rheinmetall overhalede tidligere i marts kortvarigt Ferrari, og forsvarsvirksomhederne ventes nu at kunne levere overskud i 2028, som er mellem otte og 32 procent højere.

Også kommunikationsvirksomheder som det franske satellitselskab Eutelsat, der med danske Eva Berneke som topchef er i vælten for at udsende russisk propaganda-tv, mærker investorernes voksende interesse. Eutelsat-aktien steg med over 100 procent i begyndelsen af marts, da det kom frem, at selskabet kan erstatte kontroversielle Elon Musks satellitselskab Starlink, hvad angår internetadgang til Ukraine.

Banker, grøn energi og sydeuropæiske aktier

Europæiske obligationer har også fået en optur. Det er nemlig obligationer, som skal være med til at finansiere lån for op til 150 milliarder euro (1,12 billioner kroner), som EU planlægger at bruge på de øgede forsvarsudgifter.

Endelig er aktiekurserne i europæiske banker siden nytår steget med 26,22 procent. Det gør 1. kvartal af 2025 til det bedste siden 2020. Også her udmanøvrerer europæiske banker klart de amerikanske konkurrenter, hvis kurser i 2025 er faldet med 2,73 procent.

Det spanske og det italienske aktiemarked ligger lige nu foran de tyske og franske aktiemarkeder, målt på stigninger i år. Det spanske aktiemarked er steget med 15,54 procent, det italienske med 13,67 procent, hvor det tyske »kun« er vokset med 12,87 procent og det franske med 8,44 procent.

Endelig er der skub i energimarkedet, hvor EU-Kommissionens nylige handlingsplan skal sætte mere fart på omstillingen til grøn og ren energi. Alene Tyskland har sat ekstra 100 milliarder euro af til området. En række store, europæiske energiproducenters aktiekurser er steget med 7-16 procent siden årsskiftet.

Solceller leverede i 2024 11 procent af den samlede elektricitet i EU mod 9,3 procent i 2023 og har dermed overhalet kul.

Dansk økonomi voksede endnu mere end hidtil antaget i fjerde kvartal.

Det viser det reviderede nationalregnskab, som Danmarks Statistik har offentliggjort mandag morgen.

Nu lyder det, at Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) voksede med 1,8 procent i fjerde kvartal i 2024. Det er 0,2 procentpoint mere, end den seneste opgørelse fra februar angav.

Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, pointerer, at opjusteringen sker fra et i forvejen højt niveau, der hører til de "absolutte sjældenheder".

- Det er voldsomt imponerende og viser med al tydelighed, at 2024 var et rigtig godt år for dansk økonomi, skriver han i en kommentar.

I hele 2024 voksede dansk økonomi med 3,7 procent ifølge de reviderede tal. Det er 0,1 procentpoint mere end i den seneste beregning.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle den. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at væksten i 2024 er den højeste siden 2021, hvor væksten var på 7,4 procent. Dengang var økonomien præget af genåbning efter coronanedlukninger.

Ser man bort fra 2021, skal man tilbage til 2006 for at finde en højere vækst. Her voksede økonomien 3,8 procent.

Ifølge Danmarks Statistik er det industrien og især medicinalindustrien, der har drevet væksten i den danske økonomi i 2024.

Og spørger man Tore Stramer, tyder det umiddelbart på, at væksten i 2025 lander på et "fornuftigt" niveau. Her forventer Dansk Erhverv på baggrund af nøgletal en vækst på 2 til 2,5 procent.

Men organisationen erkender også, at der er en reel risiko for en handelskrig mellem USA og EU, hvilket risikerer at stikke en kæp i hjulet på den globale vækst og puste til inflationen.

- Det er en udvikling, der også vil ramme en lille åben økonomi som den danske - også selv om det kun er en forholdsvis begrænset andel af vores samhandel med USA, der vil blive direkte berørt af eventuelle nye højere toldsatser, skriver Tore Stramer.

/ritzau/

Den norske kæde af discountsupermarkeder, Rema 1000, fortsætter de gode resultater. 

Faktisk går det bedre end nogensinde på det danske marked, hvor hver fjerde solgte dagligvare bliver langet over kassebåndet i netop Rema 1000. 

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af supermarkedskædens nyligt offentliggjorte regnskab. 

I samme ombæring kan de fortælle, at Rema 1000s salg er steget med syv procent sidste år. En vækst, der primært er drevet af åbningen af nye butikker. 

Sidste år åbnede 65 nye Rema 1000 landet over, og mange af lokalerne har man overtaget fra en gammel kending. 

I 2023 lukkede alle landets Aldi-forretninger, og en hel del blev opkøbt og lavet om til Rema 1000. Det har tilsyneladende været en god idé, for de mange nye supermarkedet har været primær drivkraft i væksten. 

»Vi har cirka fordoblet omsætningen i hver butik i forhold til dengang, det var Aldi-butikker. Nye butikker bruger normalt fire år på at komme op i rigtig marchhøjde. Derfor er vi glade for en god start,« siger administrerende direktør Henrik Burkal til Avisen Danmark. 

Det er den norske koncern Reitan Retail, der ejer Rema 1000. Familien bag med Odd Reitan og hans to sønner i spidsen er blandt Norges rigeste – på en fjerdeplads ifølge Finansavisens opgørelse – og ejer både privatfly og mere end en håndfuld luksusboliger verden over. 

Den største konkurrent er Netto, som lige nu sidder på den største del af markedet med flere butikker, dog med mindre salg i hver enkelt forretning.

Ifølge Avisen Danmark ånder Rema 1000 Netto i nakken, men det er muligvis kun for en stund. Salling Group står nemlig til at overtage 33 butikker fra Coop, hvoraf størstedelen skal blive til Netto-butikker.

Rema 1000s mål for 2025 er at åbne 13 nye butikker. 

Det går forrygende i den danske økonomi. Væksten i fjerde kvartal 2024 kom helt op på 1,8 procent, og det betyder, at væksten for hele sidste år steg til 3,7 procent.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er reviderede tal, og det nye resultat er faktisk en mindre opjustering. I første omgang regnede Danmarks Statistik kun med en vækst på 3,6 procent for 2024.

Det er først og fremmest medicinalindustrien og den øvrige industri, som trækker.

Hvis vi lige ser bort fra genåbningen i 2021, så er det den højeste vækst, vi har haft siden 2006.

»BNP-væksten er blevet opjusteret fra et i forvejen yderst højt niveau, der hører til de absolutte sjældenheder i dansk økonomi. Det er voldsomt imponerende og viser med al tydelighed, at 2024 var et rigtig godt år for dansk økonomi,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer.

Cheføkonom i Dansk Metal Erik Bjørsted bemærker, at den danske økonomi »spurter afsted«.

Han er mest imponeret over, at det bliver ved med at gå rigtig godt på arbejdsmarkedet.

»Den kraftige jobfremgang i 2024 er kommet bag på de fleste. Da vi tog hul på 2024, forudså langt de fleste prognoser, at jobfesten sang på sidste vers. Men prognoserne tog fejl,« siger Erik Bjørsted.

Han fremhæver, at beskæftigelsen måned efter måned har sat nye rekorder, og han tror ikke på, at rekordernes tid er slut for beskæftigelsen.

Dansk eksport er beskyttet

De gode tider for den danske økonomi ses også af, at siden økonomien begyndte sin fremgang ved udgangen af 2022, er den samlet vokset med ni procent.

Ser vi på væksten uden medicinalbranchen, har den været lidt mindre.

Det store spørgsmål er så, hvordan det kommer til at gå i det nye år. Der er rigtig meget usikkerhed i verden, og den amerikanske præsident, Donald Trump, har bebudet nye toldsatser.

Der er en reel risiko for en omfattende handelskrig mellem EU og USA. Det kan være med til at presse den globale vækst ned og inflationen op.

Både Erik Bjørsted og cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre er på det mere optimistiske hold.

»Lige nu tyder det på, at også 2025 kan ende med ret solid vækst for økonomien,« siger Jeppe Juul Borre, der regner med, at det private forbrug kan komme til at trække lidt mere her i det nye år.

Mens Erik Bjørsted bemærker, at selvom vi er en lille åben økonomi, er vi ikke voldsomt udsatte i forhold til en handelskrig med USA.

»Den danske eksport af varer til USA er godt beskyttet mod told. En betydelig del af vores vareeksport til USA bliver slet ikke produceret i Danmark. Ofte bliver varerne produceret direkte i USA, og disse varer kan ikke rammes af en øget told,« siger Erik Bjørsted.

Han bemærker, at Trump derudover planlægger at give amerikanerne skattelettelser. Det kan være med til at øge den danske eksport til USA og beskæftigelsen.

Større forsvarsudgifter

Modsat hører cheføkonom i Dansk Industri Allan Sørensen til blandt de mere pessimistiske. 

Han bemærker, at den øgede globale usikkerhed kan få virksomhederne til at holde igen med investeringer, og det vil få væksten til at dale.

Cheføkonom hos foreningen Aktive Ejere Bo Sandberg påpeger, at det naturligt nok er rigtig positivt med den solide fremgang i den danske økonomi.

Men de gode tider har faktisk også en anden effekt, fordi det vil presse forsvarsudgifterne op med mange milliarder.

»Det måltal, vi kommer til at skulle sigte efter i forsvarsinvesteringerne, defineres jo netop som en procentsats af BNP. Uanset om måltallet så lander på to, tre, tre en halv eller måske helt op til fem procent af BNP,« siger Bo Sandberg.

Danmarks Statistik bemærker, at der i fjerde kvartal har været en markant stigning i importen, og det skyldes især patentkøb og indkøb af fly.

Godmorgen og velkommen til mandagens og dermed ugens første Business-overblik her på den sidste dag i marts.

I dag runder vi blandt andet:

• Bankchefer forventer flere opkøb
• Tidligere Mærsk-direktør styrer rival mod nye rekorder
• Topminister holder fast: USA er Danmarks »venner« og »vigtigste allierede«
• Førende økonom: Stor usikkerhed i USA kan påvirke danske pensioner

Men vi begynder med den voksende bekymring for næste salve i handelskrigen.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Store aktiefald inden ny omgang straftold

Der er mandag morgen store fald på verdens aktiemarkeder forud for, at USA 2. april indfører straftold, som ifølge præsident Donald Trump vil ramme alle lande. Samtidig truer Trump med ekstra afgifter på russisk olie, hvis ikke der kommer en aftale om Ukraine.

»Hvis politisk kaos og handelskrige bliver meget værre, er en recession nu en realistisk risiko blandt større økonomier,« siger Ajay Rajadhyaksha fra Barclays til nyhedsbureauet Reuters.

Det japanske Nikkei-børsindeks lå klokken 6.40 på -4,20 procent, mens Hang Seng i Hongkong var nede med -1,73 procent, børsen i Shanghai lå i -0,97 procent og sydkoreanske Kospi i -3,00 procent.

Guldprisen steg omvendt til rekordhøje 3.098 dollar pr. ounce, fordi investorerne søger mod sikre havne i usikre tider, indtil de konkret ved, hvad der sker.

De amerikanske børser lukkede fredag i store minusser.

Donald Trump sagde, at den straftold, som han vil annoncere i denne uge, vil ramme alle lande og ikke blot dem, der har den største ubalance i handelen med USA. Flere havde håbet på at undgå straftolden, fordi der tidligere havde været antydninger om, at der ville være forskelle.

Det skriver vi om

1. Topminister holder fast: USA er Danmarks »venner« og »vigtigste allierede«

Onsdag præsenterer den amerikanske præsident, Donald Trump, sin store plan for told på Europa. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) advarer om, at det vil gå værst ud over USA. For sådan gør venner, siger han. Læs historien her.

2. Han er en af Danmarks største finansguruer og investerer nu andres penge. Men prisen er »aggressiv«

På sociale medier følger en kvart million mennesker med, når Andreas Steno poster om, hvad der foregår på de finansielle markeder. Nu er det også muligt at lade ham håndtere dine investeringer via en ny fond. Men fondstrukturen kan være en dyr omgang for investorerne. Læs historien her.

Det bør du også læse

Facebooks onde ånd: USA kan trække stikket på Europa

Østrigske Max Schrems, som to gange har fået EU-Domstolen til at underkende EUs og USAs dataaftale, opfordrer europæiske myndigheder og virksomheder til at vågne op og søge europæiske it-alternativer – og myndighederne til at slå hårdere til, når der er grund til det. »Vi har brug for Vestager gange ti,« mener han. Læs historien her.

Det skriver andre medier om

1. Bankchefer forventer flere opkøb

Efter Nykredits købstilbud på Spar Nord er der opstået uro blandt landets banker i Totalkredit-samarbejdet. Det er Danske Bank, Nordea og Jyske Bank klar til at udnytte, og topcheferne er parate, hvis banker kommer til salg. »Der kan ske noget nu, som ikke var muligt før,« siger Lars Mørch, ordførende direktør i Jyske Bank, til Finans. Han finder det mest oplagt, at der sker noget inden for halvandet til to år.

2. Tidligere Mærsk-direktør styrer rival mod nye rekorder

Danske Søren Toft har på fire år som topchef for den familieejede shippinggigant MSC (Mediterranean Shipping Company) øget Mærsk-rivalens markedsandel fra 16 til 20 procent og gjort det til verdens største med en fordobling af staben til cirka 200.000 medarbejdere og med 50-60 procent flere containerskibe til nu 900. »Vi skal vokse og være bedre i morgen, end vi var i går,« siger Søren Toft til Børsen. Hvor Mærsk forsøger at gøre sig mindre afhængig af den ofte lunefulde shippingforretning, arbejder Søren Toft og MSC modsat på at blive en kæmpemæssig magtfaktor inden for containertransport.

3. Førende økonom: Stor usikkerhed i USA kan påvirke danske pensioner

Den økonomiske fremtid i USA er præget af stor usikkerhed på grund af Donald Trumps autoritære ambitioner og mangelen på en gennemtænkt og sammenhængende plan for den økonomiske politik, og det kan påvirke danskernes pensionsopsparinger. Det siger den førende amerikanske økonom, nobelprismodtageren Paul Krugman til DR. Han kan ikke få øje på en samlet plan fra Det Hvide Hus og tror, at handelskrigen vil gøre amerikansk produktion mindre konkurrencedygtig, ligesom amerikanske virksomheder om nogle år ikke længere vil være konkurrencedygtige uden for USA. Eftersom omkring 25 procent af danskernes samlede pensionsopsparing er investeret i USA, vil usikkerheden ramme også her. »Jeg ville være lidt bekymret,« siger Paul Krugman.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser fredag:

• Dow Jones: -1,69 procent
• S&P 500: -1,97 procent
• Nasdaq: 2,70 procent

Asien – indeks mandag kl. 7.10:

• Japan Nikkei: -4,07 procent
• Hongkong Hang Seng: -1,73 procent
• Kina CSI Shanghai: -0,97 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtigt god mandag!